Hel gulbede

Jeg gerne slå et slag for en overset grøntsag – gulbeder eller gule rødbeder om man vil. Botanisk set er det bare en farvevariant af den velkendte rødbede og dyrkningen adskiller sig ikke fra dyrkningen af almindelige rødbeder. Det er med andre ord en ret let grøntsag at dyrke. Hvordan smager den så? Ja, af rødbede og så alligevel… Jeg synes gulbederne er sødere og rødbedesmagen lidt mildere. Sagt med det forbehold at jeg selvfølgelig ikke har smagt alle rødbedesorter. Årsagen kan måske være at røde rødbeder i høj grad er forædlet med tanke på syltning hvor man jo skal bruge masser af farve og masser af rødbedesmag.

Skrællet gulbede

Skrællet og halveret gulbede

Gulbeder egner sig ikke til syltning. Farven bliver for trist og de er for milde til at give eddiken modspild. Til ovnbagning synes jeg til gengæld at gulbederne er langt de bedste og man kan også lave en rigtig god gul borsjtj af dem. De er i øvrigt også lettere at have at gøre med i køkkenet. De farver ikke alt hvad de kommer i nærheden af. Den mest almindelige sort er vist Burpees Golden. Den er udmærket, men jeg synes endnu bedre om Boldor. Sidstnævnte kan blive rigtig stor uden at blive træet eller på anden måde ringere af det. Fotos her er en Boldor.

Hjemmedyrkede søde kartofler

Kan man dyrke søde kartofler i Danmark? Det spørgsmål stillede vi os selv for nogle år siden da vi faldt for denne velsmagende rodfrugt. Umiddelbart ser det vanskeligt ud. Søde kartofler er en tropisk art som ikke tåler frost og helst skal have over 100 dage med temperaturer mellem 21 og 29⁰C. I USA produceres de fleste i staterne North Carolina, Californien og Mississippi. På den anden side kunne vi også læse os til at forædlingen i USA har gjort det muligt at dyrke søde kartofler i de nordlige stater. I hvert fald på hobby basis. Dertil kommer, at man jo kan ”snyde” lidt og lave en plastic tunnel over dem i foråret. Vi besluttede os for at prøve.

Den første forhindring man møder når man vil dyrke søde kartofler, er at skaffe plantematerialet. I USA forhandles søde kartofler som stiklinger kaldet ”slips” i plantecentre og pr. postordre. Det er simpelthen et stykke af plantens overjordiske ranker evt. med en smule rødder som dannes når stykkerne sættes i vand. Så vidt vi ved er der ikke nogen danske planteskoler som tilbyder stiklinger på samme måde som i USA. Man har tre muligheder:

  1. Man kan prøve at spire en sød kartoffel fra grønthandleren. Fordelen er at de er lette at skaffe, ulempen er at det sandsynligvis ikke er en sort som er specielt egnet til nordligere himmelstrøg. Desuden kan det være svært at få knolde fra grønthandleren til at spire, måske fordi de behandles med et spirehæmmende middel. Hvis man vi prøve skal man starte tidligt, gerne i januar, så man kan få planten i god vækst og tage mange stiklinger midt i maj.
  2. Sommetider har vi set sød kartoffel planter i potter i plantecentrene. Det er ikke ideelt at plante dem på denne måde, for rødderne vokser jo i ring i sådan en potte og de spæde anlæg til knoldene dannes tidligt. Det betyder at knoldene kommer til at vokse som en knude. Kan man få fat i en pottet sød kartoffel inden midten af maj er det udmærket. Så kan man nå at lave sine egne stiklinger af dem.
  3. Endelig kan man være heldig at finde en planteskole et sted i EU som sælger rigtige sød kartoffel stiklinger og vil sende til Danmark.

Vi har prøvet alle ovennævnte metoder. I år bestilte vi stiklinger fra en engelsk planteskole. Vi valgte tre sorter: Carolina Ruby, Beauregard og T65. De ankom 6 juni hvilket var lidt ærgerligt for der var jo gået 3-4 uger forud hvor der var varmt nok til de kunne have etableret sig. Heldigvis var der godt med rod på dem da de ankom. Sådan så de ud:

Stikling

En af stiklingerne lige før plantning

Vi har jo haft en rigtig varm sommer så bortset fra den lidt forsinkede start har det været ideelt. Vi har ikke haft plastic over dem i år, men vi forvarmede jorden ved at lægge klar plastik ud et par uger i forvejen. Samme metode som man bruger til at fremelske de tidligste rigtige kartofler. Derudover har vi selvfølgelig vandet under tørken, for det er en tørstig afgrøde. Søde kartofler kryber hen ad jorden nærmest som vedbend:

Bed med søde kartofler

Sød kartoffel bedet i starten af september

For en uge siden høstede vi de første. Vi kunne ikke fornemme nogen knolde under T65. Måske ligger de dybere, måske er der ikke nogen. I hvert fald valgte vi at høste en Carolina Ruby og en Beauregard. Udbyttet var omtrent det samme. Ca. 200 gram knolde på hver plante. Et acceptabelt udbytte, men ikke det bedste vi har præsteret. Det er Carolina Ruby til venstre og Beauregard til højre.

Opravede søde kartofler

Opgravede søde kartofler Carolina Ruby (tv) og Beauregard (th)

Tilbage i 2014 var knoldene noget større, men disse er nu også først taget op i starten af november.

Kasse med sødekartofler

Vores søde kartofler i 2014

Vi noterer ned efterhånden som vi høster dem og vender tilbage med mere om udbyttet. Vi forsøger selvfølgelig også at gemme knolde så vi selv kan lave stiklinger til næste år. Det kommer der forhåbentlig også mere om. Den første høst blev brugt til et fad blandede bagte rodfrugter.

Fad med blandede rodfrugter

Sødekartofler med kartofler og rødbeder fra haven

I dag har det ikke været havevejr, men derfor kan vi jo godt give en lille opdatering på tidligere omtalte projekter. Timianplænen er kommet i god vækst efter tørken er overstået. Nu begynder den at lukke sig nogle steder så man rigtigt kan se hvad det skal ende med. Vi er blevet spurgt om den kan holde til at man går på den. Det har vi af gode grunde ikke så meget erfaring med. Umiddelbart tror jeg ikke den kan holde til daglig betrædning som en græsplæne, men den kan godt holde til at en 3 årig hopper rundt på den en gang i mellem. Det kan duftes langt hen ad vejen skulle vi hilse og sige 🙂

Stiklingerne som jeg plantede ud 5 august (se https://madoghaveliv.dk/timianplaene/ ) er kommet i god vækst. De nye stiklinger jeg tog samme dag er alle fortsat i live, så jeg tænker de nok så småt har sat rødder. Jeg tror jeg vil plante dem ud i morgen.

I sidste weekend såede jeg grøntsager og miljøplanter i køkkenhaven ( https://madoghaveliv.dk/saa-i-august/ ). De første planter er allerede kommet op. Her er det radisser, men den første spinat er også kommet op. Forårsløg og vårsalat lader fortsat vente på sig. Blodkløveren er vist kommet – eller også er det mere rucola. Så det lover umiddelbart godt for den sene grøntsagshøst, men man kan selvfølgelig aldrig vide om vejret pludselig skifter.

Radisserække

Spinatrækkerne var blevet forstyrret af en kat som ikke kunne stå for den nyrevne jord. Jeg kan kun bebrejde mig selv, for jeg kender udmærket problemet og løsningen er sådan set bare at lægge et stykke trådhegn over jorden så de ikke kan grave. Det er ikke helt uproblematisk med katte i køkkenhaven fordi de kan smitte med toxoplasmose ( se https://www.ssi.dk/Service/Sygdomsleksikon/T/Toxoplasmose.aspx ). Heldigvis kan parasitten ikke overleve tilberedning.

Så er det såtid! Hvad?? Indrømmet, det er svært at finde helt den samme eufori som når man sår de første frø i køkkenhaven efter en lang mørk vinter. Men det giver altså god mening at så i august. For det første så er der masser af ledig jord i køkkenhaven efterhånden som mange afgrøder er høstet (eller gået til i tørken). For det andet så er jorden lun og for første gang i lang tid lidt fugtig og der er antagelig et par måneder til at det ligefrem bliver frost. For det tredje så har jorden ikke godt af at lægge bar hen. Næringsstofferne udvaskes og en lerjord som vores bliver mere og mere kompakt.

Der er tre kategorier af planter som man kan så nu 1) grøntsager som bliver hurtigt færdige, inkl. grøntsager som kan bruges selv som unge planter. 2) grøntsager som kan overvintre og 3) miljøplanter, dvs. planter hvis formål er at opfange næringsstoffer og forbedre jordstrukturen. Det havde nok været en fordel for især den første kategori hvis de var blevet sået for to tre uger siden, men der har været alt for tørt så det var håbløst. Men nu har det regnet og der er ingen tid at spilde. Vi har en masse frø til overs fordi pakkerne tit er lidt større end vores behov og fordi vi let lader os friste af spændende frø. Derfor er den sene såning også en udmærket lejlighed til at få ryddet lidt op. Vi har været i gemmerne og fundet spinat, radiser og bladebeder som alle har en chance for at blive færdige i år. Vi har også fundet nogle forårsløg og vårsalat som kan overvintre og give noget tidligt grønt til foråret og endelig er der også nogle miljøplanter.

Hvor der før stod salat sår jeg nu blodkløver. Salaten har vokset rigtig godt og brugt af næringen i jorden, så jeg vælger at give jorden en pause med blodkløveren. Den vil danne et rodsystem over de næste måneder som holder jorden løs. Den kan også fiksere kvælstof ligesom andre kløverarter, men det bliver nu nok ikke til så meget i de kolde måneder. Hvis ikke jeg vender den ned i jorden først vil den blomstre til foråret. Planten er enåring og det er min erfaring at den er nem nok at slippe af med igen. Blodkløver kan man bare bredså og rive ned i jorden.

Ved siden af var der sået romainesalat som aldrig kom. Til gengæld dukkede der noget rucola vi dyrkede sidste år op igen. Den en nu i gang med tredje generation på eget initiativ. Her har jeg ikke gjort andet end at styre det lidt ved at fjerne gamle planter og kultivere rundt om så de ikke breder sig mere end jeg synes. Man kan lige så godt udnytte at nogle ting ordner sig selv i haven.

Alle de opgravede kartoffelrækker blev tilsået med spinat. Tørken gjorde en tidlig ende på kartoflernes vækst, så der skal nok være rigeligt næring tilbage til spinaten. Endnu mere næring er der sikkert hvor ærterne har stået og samlet kvælstof hele sommeren. Der har jeg sået forårsløg. Jeg har en masse frø fordi vi lod en række forårsløg overvintre fra 2016 til 2017 hvor de fik lov at blomstre og sætte frø. Derfor kan jeg frådse lidt og så en bræmme af forårsløg ca. en halv meter bred.

Ved siden af blev der sået bladbeder. De når nok ikke at blive ret store, men de er også bedst som babyblade synes vi. Det sidste der blev sået, var vårsalat til overvintring. Det har vi faktisk ikke prøvet før, så det er lidt spændende.

 

Hvilken kartoffelsort skal man vælge? Hvert forår laver vi et større forarbejde for at finde de helt rigtige sorter til årets sæson. Der skal selvfølgelig være en tidlig, som regel vælger vi også en der kan gemmes til ud på vinteren og ofte en tredje som kan et eller andet specielt. Vi foretrækker en kartoffelsort som er så sygdomsresistent som muligt og helt en de ikke har fast i supermarkederne.

Det er med andre ord lidt af en kabale vi har lagt inden turen går til planteskolen hvor vi så bliver ramt af virkeligheden. De har næsten aldrig fuldt hus af de kartoffelsorter vi ville have. Så må man jo improvisere. Det var sådan den rødskrællede Cerise havnede i jorden hos os.

Den er klar lidt efter de allertidligste sorter, men holder sig fint i jorden nu hvor tørken for længst har visnet toppen ned. Det røde skind er helt glat så de kommer næsten rene op af jorden. Kødet mere gult end hos de fleste kartofler og det har en fin konsistens og rigtig god smag.

Der er selvfølgelig kun en rigtig måde at gøre nye kartofler rene på.

Cerise er vel egentlig en salatkartoffel og den er rigtig fin at koge. Vi holder nu også meget af at ovnbage dem vendt i lidt olivenolie. Skrællen bliver lidt mere chokoladebrun og ser meget indbydende ud.

I går høstede vi de første sukkermajs. Det er virkelig en afgrøde som har nydt den varme sommer. Vi har selvfølgelig vandet dem lidt, men ikke så meget at det alene kan forklare at de har vokset så godt. De har tilsyneladende også selv været rigtig gode til at sende rødderne dybt ned og finde vand.

 

Sorten hedder Tatonka F1 og de smagte rigtig godt helt enkelt, kogte og serveret med smør og salt.