Pludselig er den der bare, nattefrosten. Man kan se hvordan den lige har kysset de mest udsatte sød kartoffelblade. Det betyder høsten af de sidste knolde ikke kan udsættes længere. Jeg har gravet dem op i dag og derfor er det også tid til at gøre lidt status over resultatet.

Frostskade på sød kartoffel blade

Carolina Ruby gav 1,5 kg i dag og der er høstet 300g tidligere, så 1,8 kg. Knoldene er ikke så store, men velformede og bestemt anvendelige.

Carolina Ruby

Beauregard gav 1,7 kg i dag og tidligere 500 g, så 2,2 kg. Knoldene er vel omtrent samme størrelse som Carolina Ruby

Beauregard

Beauregard var den letteste at høste fordi knoldene altid sad tæt samlet omkring den oprindelige stikling som man kan se på fotoet her under.

Beauregard plante

Sidst men ikke mindst, T65 gav 5,5 kg i dag og tidligere et kg, så 6,5 kg i alt. Den er med andre ord en klar vinder på udbyttet. Som skrevet tidligere, så synes jeg også den smager godt. Den største ulempe ved sorten, synes jeg, er at den sætter nogle af knoldene meget dybt. To spadestik nede i jorden har jeg fundet mange af dem. Det giver lidt ekstra motion når de skal op, men det betyder desvære også at man lettere kommer til at beskadige knoldene. En brækket knold kan sagtens bruges og holder sig nogen tid, men de skal selvfølgelig bruges først.

T65

Det skal siges at vi tidligere har set større knolde på både Beauregard og Carolina Ruby, men da havde de også en lille plastiktunnel over dem den første måneds-tid. Det tyder på at de kræver et lille ekstra varme “skub” for at yde optimalt. Det hører også med til historien at de er blevet trynet lidt af den kraftigt voksende T65 som stod i den midterste række.

 

 

Beauregard søde kartofler

I sidste weekend høstede vi jo de første søde kartofler (se her). I dag blev det så tid til at grave en sort mere op, nemlig Beauregard. Sorten har så vidt jeg er orienteret været hovedsort i USA i en årrække, men udbyttet af denne var nu kun det halve af den T65 vi høstede i sidste uge. To planter er selvfølgelig for lidt at konkludere noget ud fra, men det følger nu trenden fra sidste år så det tyder lidt på at T65 passer bedre til vores klima. Vi får se når vi får gravet dem alle op. Den største knold var 145 g. Igen det halve af sidste uges T65, men jo absolut en anvendelig størrelse. Det ville jo være en stor gulerod.

Sødekartofler på vægten

Dagens høst på vægten. Godt 500 g fra en plante.

 

Beauregard er orange som de søde kartofler man træffer i handlen (som nok faktisk ofte er netop Beauregard). Her kan man se farve forskellen. Øverst er det Beauregard, så en almindelig bagekartoffel og nederst T65.

 

Sammenligning af sødekartoflerne

Beauregard, alm. bagekartoffel og T65

 

Smagsmæssigt er T65 sødere end Beauregard og jeg synes den har en desideret sukkeragtig tone i smagen. Om det er godt eller skidt kommer nok i virkeligheden mest an på hvad man serverer den sammen med. Om der er balance i tingene.

 

T65 sød kartoffel knolde

I går høstede vi de første søde kartofler. Jeg valgte at starte med en plante af sorten T65 for de blev størst sidste år. Nu er det godt nok ved at blive så køligt at man nok ikke skal forvente den store yderligere vækst, men jeg tænker at de godt kan trække lidt fra toppen og ned i knoldene de næste par uger.

Planten havde tre knolde på hver ca. 300 gram og en på ca. 100. På fotoet ses to af de store, som ikke blev spist samme aften. I alt var der 1035 g knolde på denne ene plante. Det synes jeg er meget tilfredsstilende og jo nok udtryk for at vejret har været med de varmekrævende vækster. Især den varme sensommer tror jeg har gavnet de søde kartofler.

Læs om de forskellige trin i dyrkningen af søde kartofler i de tidligere indlæg:

Gang i de søde kartofler

Tag stiklinger af søde kartofler til udplantning nu

Plantning af søde kartofler

 

T65 er lys i kødet. Rå er den lidt gullig, nærmest som almindelige kartofler, ved tilberedning bliver den lidt mere grålig ligesom ovnbagte jordskokker. Smagen er mere sød end de orange søde kartofler man typisk ser i handlen.

Sweet Painted Hill majs

Sidste år fik vi nogle rigtig flotte sukkermajs ved at vælge en moderne, tidligt modnende, F1 sort (se her). I år har vi vovet os ud på lidt dybere vand og skaffet os et par lidt mere specielle sorter. Den ene, “Sweet Painted Hill”, gav de første kolber for et par uger siden og har fortsat masser af umodne kolber. De er noget mindre end de moderne sorter, men egentlig en meget fin portionsstørrelse. Det mest bemærkelsesværdige er dog de smukke farver. Farverne er selvfølgelig flottest på de rå kolber, men de tåler nu også kogning ret godt.

Kogte Sweet Painted Hill

 

Det er forresten besynderligt hvordan nogle kerner er rent gule og andre helt eller delvist rødlige eller blå (marmorerede). Det tænkte den eminente genetiker Barbara McClintock i slutningen af 1940’erne. Hendes studier af majs som denne ledte hende til den konklusion at der måtte findes DNA elementer som flytter rundt i genomet og på den måde “tænder og slukker” det gen som danner farven. Det var en revolutionerende tanke, som mødte meget modstand i samtiden. I dag er disse “hoppende gener” eller transposons et velbeskrevet fænomen og McClintock blev hædret med Nobelprisen for sin opdagelse i 1983.

Vi sender hende en tanke over aftensmaden.

Det er blevet tid til at høste de hvidløg vi satte i februar (se https://madoghaveliv.dk/saet-hvidloeg-i-koekkenhaven/). Sorten Vigor er af typen blødnakkede hvidløg som lægger sig ned når de er klar til at blive høstet. De kan godt tåle at stå en tid på pladsen, især hvis vejret er tørt, men det er selvfølgelig bedst at få dem taget op og tørret rigtigt.

Vigor hvidløg som er klar til høst

Vigor hvidløg som er klar til høst

Der var både store og lidt mindre løg i mellem, men alt i alt et ganske tilfredsstillende resultat når man også tænker på at hvidløgene ikke blev sat på det optimale tidspunkt (efteråret). Umiddelbart efter optagningen klipper vi rodnettet fra med saks og børster dem forsigtigt af uden at beskadige det yderste skind.

Alle de høstede hvidløg

Alle de høstede hvidløg

 

Derefter fletter vi hvidløgsranker. Som det ses i videoen herunder, er det ret simpelt at flette hvidløg: Kan man lave en fransk fletning, kan man også flette en hvidløgsranke.

Start med tre løg og flet dem et par gange. Herefter lægges et hvidløg til fletningen, og der flettes igen et par gange inden det næste løg lægges til. Jeg foretrækker at lægge alle løgene til i den samme side, men man kan også flette løg ind på begge sider. Når man synes at ranken er blevet lang nok (eller man ikke har flere hvidløg), fortsætter man med at flette toppene 15-25 cm. Fletningen kan afslutte på to måder: Enten ved at slå knude på selve fletningen eller ved at vikle et stykke af en løgtop rundt om fletningen. Herefter hænges hvidløgene til tørre inden de gemmes til vinterens simremad i spisekammeret.

Sød kartoffel stiklinger

Efter seks dage i vand er der nu fine rødder på sød kartoffel stiklingerne. Havde der været koldt i vejret kunne de sagtens stå i vand en uge mere, men nu er det faktisk lunt så jeg har besluttet at plante dem ud. Man skal heller ikke vente for længe, for de skal jo have tre måneder med masser af varme for at vokse optimalt. Selvom de elsker sol og varme kan de godt blive “solskoldede” når de kommer inde fra den beskyttede vindueskarm. Jeg planter sidst på eftermiddagen for at give dem lidt tid til at tilpasse sig.

Beddet blev gravet sammen resten af køkkenhaven i april og tilført lidt sand som stammede fra udskiftning af sandet en sandkasse. Vi har nemlig en meget leret jord og sandet er godt til at løsne den. Siden har det fået gødning, NPK 12-5-14 (100 g/m²), for et par uger siden. Inden plantningen har jeg gravet beddet igennem igen med en greb og kultiveret det for at få så løs jord som muligt. Under plantningen bruger jeg et trædebrædt for at undgå at komprimere jorden. Det er også en enkel måde at få nogenlunde lige rækker uden at rode med snor. Amerikanerne planter med 30-45 cm afstand i rækken og 90 cm mellem rækkerne. Jeg bruger 25 cm i rækken og 60 cm mellem rækkerne for de vokser jo ikke helt så kraftigt her og ja, så er jeg nok også lidt nærig med pladsen. Jeg går endda lidt tættere på naboerne, som er majs til den ene side og sojabønner til den anden, for jeg tænker godt sød kartoflerne kan krybe lidt ind under dem uden at genere. Til selve plantningen bruger jeg en almindelig plantepind og stikker dybt, ca. 20 cm. Stiklingen sættes i og jorden trykkes godt til omkring den. Pas på der ikke bliver et hulrum omkring den nederste del af stiklingen.

 

Plantning af sød kartoffel.

Efter plantningen har jeg vandet godt og lagt lidt kompost ud mellem rækkerne.

Sød kartoffel bed

Sød kartoffel bed

Nu er det snart juni og det er tid til de sidste manøvrer inden de søde kartofler skal plantes på friland. Ja, havde vi haft en lun og stabil maj kunne de med fordel have været plantet ud allerede. Se hvordan moderplanterne blev startet op her: https://madoghaveliv.dk/gang-i-de-soede-kartofler/. Moderplanterne har nu stået og vokset sig store i vindueskarmen og nu er tiden kommet til at lave stiklinger.

Moderplante

Moderplante af sød kartoffel “Carolina Ruby”

Der er ingen ben i at lave stiklingerne. Klip stumper på 20-30 cm af rankerne. Fjern bladene fra den nederste halvdel af stumperne og sæt dem i vand i et højt glas. Sæt glasset et lunt sted indtil roddannelsen er i gang og vejet er gunstigt for udplantning. Da plantes stumperne direkte i jorden ude.

Stiklinger

Sød kartoffel stiklinger

Det sværeste er nok at modstå fristelsen til at plante de store moderplanter ud. Bevares, det sker der heller ikke noget ved hvis man har plads, men man skal regne med at knoldene bliver skæve og sammenviklede fordi anlægene til dem allerede er dannet i potten. Stiklingerne derimod for mulighed danne dem frit i havejorden så de bliver pæne.

Løgplante

Sikken et forår det har været. Tørt og med en temperatur der har hoppet op og ned. Vores tidlige kartofler har fået toppen svedet af nattefrosten, men kommer nu stærkt igen. Værre er det med de tidlige jordbær hvor en sort plet midt i de fleste blomster vidner om frosten kommer til at koste på udbyttet her. Vi har heldigvis også senere sorter.

Frostskadede jordbærblomster

Jordbærblomster med frostskade

Vi har holdt igen med at så og udplante de mest varmekrævende afgrøder i køkkenhaven pga. de ustabile temperaturer og vi har også været forsigtige med at så små frø som dårligt tåler udtørring. En af undtagelserne er salat, som ikke kan spire når jorden bliver for varm. Her har vi sået og vandet.

Det er nu ikke kun derfor bloggen har være lidt stille her i foråret. Vi har nemlig også haft familieforøgelse. Nu skal der imidlertid til at ske noget i haven og så kommer der også gang i bloggen igen.

Løgplante

Løgplante til udplantning

I dag har jeg udplantet løg. Det er jo let og effektivt at købe en pose stikløg, men vi synes altså det er sjovere at dyrke dem fra frø. Udvalget af sorter er også større på den måde. Vi forspirer løg indendørs i slutningen af marts på samme måde som man gør med porer. Dvs. at de sås ret tæt i en bakke jord med 3-5 mm jord over. Et par dage inden udplantningen sættes bakken udendørs et sted hvor de ikke bliver udsat for direkte sol midt på dagen.

Ved udplantningen listes de enkelte løgplanter forsigtigt ud af jordklumpen med så meget rod som muligt og plantes med en håndsbredde i mellem. Til slut vandes godt, for de har ikke meget rod i udgangspunktet.

Udplantning af løg

Udplantning af løg

Hvidløgene som blev sat i februar https://madoghaveliv.dk/saet-hvidloeg-i-koekkenhaven/ kommer fint og bagved kan man lige se de forårsløg som blev sået i august https://madoghaveliv.dk/saa-i-august/.

Hvidløg og forårsløg

Hvidløg og forårsløg

 

Foråret står for døren og det er på høje tid at få gang i de grøntsager som kræver den tidligste start indenfor. Hos os betyder det ikke mindst søde kartoflerne, men først lige skal vi lige se på høstudbyttet fra sidste år. Vi plantede fem stiklinger af hver af sorterne Beauregard, Carolina Ruby og T65. Når vi gør det samlede udbytte af brugbare knolde op gav det:

Beauregard: 1850 g

Carolina Ruby: 985 g

T65: 2543 g

Forsøget er selvfølgelig alt for lille til at være videnskabeligt, men mon ikke det giver et lille fingerpeg. Den største enkeltknold var en T65 på 532 g. Mht. smag og udseende, så minder Beauregard meget om de knolde man typisk finder i detailhandlen. Sikkert fordi de faktisk er af samme sort. Carolina Ruby har rødere skræl og lidt mere farve indeni, men smager ellers omtrent som Beauregard. Måske af lidt mere. T65 skiller sig ud ved at have hvidt kød og en markant sødere smag. Den vil nok dele vandene, men jeg kan rigtig godt lide den.

Læs mere om vores søde kartofler sidste år, hvordan man skaffer sig lægge materiale og se fotos her: https://madoghaveliv.dk/dyrk-dine-egne-soede-kartofler/

Vi spiste af vores egne søde kartofler frem til nytår. Så var vi nødt til at gemme resten til læggemateriale. Samtidig begyndte vi at opleve lidt spirer på T65. Den har tilsynladene ikke så meget spirehvile som de andre sorter. Det betyder at den ikke kan opbevares så længe, men til gengæld er den måske lidt lettere dyrke år efter år med eget læggemateriale. Her er en plante jeg startede i juleferien ud fra en T65 knold som var spiret i den ene ende. Jeg skar simpelhen ca. 2 cm af knolden hvor spirene var og lagde den i en lille skål vand. Senere omplantede jeg til en potte. Resten af knolden blev spist. Planten har stået i et nordvendt vindue fordi det er det eneste kattesikre sted om vinteren. Selvom det ikke er ideelt har planten egentlig vokset ok og den bliver rigtig god at skære stiklinger af. De planter jeg starter nu skal nemlig kun fungere som moderplanter og levere stiklinger som plantes direkte udenfor.

Sød kartoffel plante

T65 sød kartoffel plante

Herunder kan I se anden T65 som er godt i gang med at spire på eget initiativ. Ligesom på rigtige kartofler så sætter knolden mange spirer rundt omkring på hele knolden.

Spirende sød kartoffel

T65 knold med spirer

Sådan en knold kan man bare plante i en potte med et par cm jord over, men sørg endelig for at jorden har stået indenfor længe nok til at opnå stuetemperatur og udfør arbejdet inde i varmen. Søde kartofler bryder sig ikke om kulde.

Er der ikke kommet spirer af sig selv plejer jeg at bruge den metode som er vist på fotoet her under. Knolden holdes fast i et glas vand med tre tandstikker og glasset stilles et lunt sted. Jeg plejer faktisk at lægge et bræt oven på en radiator og stille glasset der indtil knolden er kommet i gang. Så flytter jeg glasset til vinduet. Igen kan man vælge at plante knolden over i jord eller man kan lade skudene blive så lange at man kan tage stiklinger direkte fra knolden.

Spiring af sød kartoffel

Carolina Ruby sat til spiring i vand

 

Held og lykke hvis du har fået lyst til prøve at dyrke søde kartofler.

Hvidløg er en nem og anvendelig plante i køkkenhaven. Nem, hvis altså man opfylder to vigtige forudsætninger. Den ene er at man skal sætte løgene i det sene efterår. Løgene kræver nemlig en kuldeperiode på mindst 5 uger under 5⁰C. Man kan ganske vist købe sætteløg som har fået denne kuldebehandling i kølerum, men overvintringen på stedet giver også løgene et forspring i forhold til at etablere sig og sætte rødder så det vil vi alligevel anbefale. Den anden forudsætning er at man vælger en egnet sort. For nogle år siden afprøvede vi fem sorter; Germidour, Messidrome, Therador, Thermidrome og Vigor. Disse er alle dyrket med succes i Danmark og de lykkedes også alle for os. Vigor gav dog klart det bedste udbytte og en fin ensartet størrelse hos os, skarpt forfulgt af Thermidrome. Da vi oprigtigt talt ikke kan smage nogen forskel har vi lige siden kun dyrket Vigor.

Et er teori noget andet er sommetider praksis. Vi fik godt nok indkøbt sætteløg i efteråret, men travlhed på andre fronter gjorde at vi ikke fik dem sat. Nu blev vinteren jo som bekendt mild og jorden var frostfri i starten af januar, så der blev de sat. Vi forventer at det er næsten lige så godt som efterårsplantningen, men man kan selvfølgelig ikke altid regne med at kunne komme i jorden i januar.

Metoden er enkel. Del hvidløgene op i fed og brug de største hvis du ikke har plads til dem alle. Lav huller på knap 10 cm dybde så fedene kommer til at stå i 7-8 cm dybde. De skal vende med den spidse ende op ad. Eller sagt på en anden måde, den ende som vender mod roden på sætteløget skal vende nedad igen.

Plantning

Hvidløgsfed i plantehullet.

Tryk jorden godt til omkring løget. Afstanden skal være 10-12 cm i rækken og 50 cm mellem rækkerne. Normalt vil man grave jorden igennem først. Da vores jord er meget leret og umulig om vinteren har jeg valgt at undlade gravningen og i stedet strø 1-2 cm halvomsat kompost oven på jorden.

Hvidløgsrække dækket af kompost

Hvis i er hurtige tror jeg stadig at man lige kan nå at sætte hvidløg.