af ·0 kommentarer

I dag har det ikke været havevejr, men derfor kan vi jo godt give en lille opdatering på tidligere omtalte projekter. Timianplænen er kommet i god vækst efter tørken er overstået. Nu begynder den at lukke sig nogle steder så man rigtigt kan se hvad det skal ende med. Vi er blevet spurgt om den kan holde til at man går på den. Det har vi af gode grunde ikke så meget erfaring med. Umiddelbart tror jeg ikke den kan holde til daglig betrædning som en græsplæne, men den kan godt holde til at en 3 årig hopper rundt på den en gang i mellem. Det kan duftes langt hen ad vejen skulle vi hilse og sige 🙂

Stiklingerne som jeg plantede ud 5 august (se https://madoghaveliv.dk/timianplaene/ ) er kommet i god vækst. De nye stiklinger jeg tog samme dag er alle fortsat i live, så jeg tænker de nok så småt har sat rødder. Jeg tror jeg vil plante dem ud i morgen.

I sidste weekend såede jeg grøntsager og miljøplanter i køkkenhaven ( https://madoghaveliv.dk/saa-i-august/ ). De første planter er allerede kommet op. Her er det radisser, men den første spinat er også kommet op. Forårsløg og vårsalat lader fortsat vente på sig. Blodkløveren er vist kommet – eller også er det mere rucola. Så det lover umiddelbart godt for den sene grøntsagshøst, men man kan selvfølgelig aldrig vide om vejret pludselig skifter.

Radisserække

Spinatrækkerne var blevet forstyrret af en kat som ikke kunne stå for den nyrevne jord. Jeg kan kun bebrejde mig selv, for jeg kender udmærket problemet og løsningen er sådan set bare at lægge et stykke trådhegn over jorden så de ikke kan grave. Det er ikke helt uproblematisk med katte i køkkenhaven fordi de kan smitte med toxoplasmose ( se https://www.ssi.dk/Service/Sygdomsleksikon/T/Toxoplasmose.aspx ). Heldigvis kan parasitten ikke overleve tilberedning.

af ·0 kommentarer

Så er det såtid! Hvad?? Indrømmet, det er svært at finde helt den samme eufori som når man sår de første frø i køkkenhaven efter en lang mørk vinter. Men det giver altså god mening at så i august. For det første så er der masser af ledig jord i køkkenhaven efterhånden som mange afgrøder er høstet (eller gået til i tørken). For det andet så er jorden lun og for første gang i lang tid lidt fugtig og der er antagelig et par måneder til at det ligefrem bliver frost. For det tredje så har jorden ikke godt af at lægge bar hen. Næringsstofferne udvaskes og en lerjord som vores bliver mere og mere kompakt.

Der er tre kategorier af planter som man kan så nu 1) grøntsager som bliver hurtigt færdige, inkl. grøntsager som kan bruges selv som unge planter. 2) grøntsager som kan overvintre og 3) miljøplanter, dvs. planter hvis formål er at opfange næringsstoffer og forbedre jordstrukturen. Det havde nok været en fordel for især den første kategori hvis de var blevet sået for to tre uger siden, men der har været alt for tørt så det var håbløst. Men nu har det regnet og der er ingen tid at spilde. Vi har en masse frø til overs fordi pakkerne tit er lidt større end vores behov og fordi vi let lader os friste af spændende frø. Derfor er den sene såning også en udmærket lejlighed til at få ryddet lidt op. Vi har været i gemmerne og fundet spinat, radiser og bladebeder som alle har en chance for at blive færdige i år. Vi har også fundet nogle forårsløg og vårsalat som kan overvintre og give noget tidligt grønt til foråret og endelig er der også nogle miljøplanter.

Hvor der før stod salat sår jeg nu blodkløver. Salaten har vokset rigtig godt og brugt af næringen i jorden, så jeg vælger at give jorden en pause med blodkløveren. Den vil danne et rodsystem over de næste måneder som holder jorden løs. Den kan også fiksere kvælstof ligesom andre kløverarter, men det bliver nu nok ikke til så meget i de kolde måneder. Hvis ikke jeg vender den ned i jorden først vil den blomstre til foråret. Planten er enåring og det er min erfaring at den er nem nok at slippe af med igen. Blodkløver kan man bare bredså og rive ned i jorden.

Ved siden af var der sået romainesalat som aldrig kom. Til gengæld dukkede der noget rucola vi dyrkede sidste år op igen. Den en nu i gang med tredje generation på eget initiativ. Her har jeg ikke gjort andet end at styre det lidt ved at fjerne gamle planter og kultivere rundt om så de ikke breder sig mere end jeg synes. Man kan lige så godt udnytte at nogle ting ordner sig selv i haven.

Alle de opgravede kartoffelrækker blev tilsået med spinat. Tørken gjorde en tidlig ende på kartoflernes vækst, så der skal nok være rigeligt næring tilbage til spinaten. Endnu mere næring er der sikkert hvor ærterne har stået og samlet kvælstof hele sommeren. Der har jeg sået forårsløg. Jeg har en masse frø fordi vi lod en række forårsløg overvintre fra 2016 til 2017 hvor de fik lov at blomstre og sætte frø. Derfor kan jeg frådse lidt og så en bræmme af forårsløg ca. en halv meter bred.

Ved siden af blev der sået bladbeder. De når nok ikke at blive ret store, men de er også bedst som babyblade synes vi. Det sidste der blev sået, var vårsalat til overvintring. Det har vi faktisk ikke prøvet før, så det er lidt spændende.

 

af ·2 kommentarer

Man kan vist godt se ideen – de lave grønne planter skal vokse sammen og danne et bunddække- og problemet -der er slet ikke planter nok. I dag vil jeg fortælle lidt om projektet og vise hvordan man selv kan lave flere planter.

Arten er krybende timian også kaldet smalbladet timian (Thymus serpyllum) og sorten hedder ”Magic Carpet”. I princippet er det vel en bunddækkeplante, men den er så lav at den nærmest ligner en græsplæne når den ikke blomstrer. I modsætning en græsplæne skal den dog ikke slåes og så er der jo det at den blomster. I den periode er den selvfølgelig ekstra smuk og samtidig giver den nektar til bier og sommerfugle. Der findes sågar et par sjældne sommerfuglearter hvis larver lever på timian. Krybende timian foretrækker en solrig plads med veldrænet jord, men det vigtigste for at få en fin plæne er nok at holde bedet helt frit for græs og andet ukrudt under etableringen.

Vi har valgt at anlægge timianplænen i forhaven hvor det er besværligt at komme om med plæneklipperen og hvor belægningen gør at vi ikke betræder plænen til daglig. Planterne blev sået sidste forår i sådan en flamingobakke med 60 små huller. Desværre kom nogle håndværkere i vejen for udplantningen som derfor først kunne finde sted i slutningen af august. På det tidspunkt havde planterne filtret sig godt sammen og plantningen blev en lidt ublid forestilling. Her i foråret var der ikke mange livstegn, men så begyndte nogle af dem stille og roligt at komme. Vi har vandet en lille smule for fremme væksten her i tørken. I dag har jeg lavet stiklinger til at fylde hullerne ud. Det er heldigvis meget nemt.

Klip nogle ca. 10 cm lange stængler af. Fjern bladene fra de nederste 2/3 ved at gnide stænglen mod vokseretningen.

Sommetider er stænglen allerede i gang med at sætte rødder. I så fald skal disse rødder selvfølgelig bevares.

Stiklingen plantes f.eks. i almindelig så og priklejord. Man kan også selv lave en jordbladning, men undgå jord som er tilsat meget gødning (pottemuld). Jeg synes det er nemmest at fylde potten diagonalt som vist, lægge stiklingen i og så fylde resten af jorden i. Man kan også bruge en større potte og plante dem i en cirkel ved først at lave en kegleformet fordybning i midten, lægge stiklingerne i og så efterfylde med jord.

Det er smart at sætte potterne i en bakke så man kan undervande dem. De skal stå i skyggen og må ikke tørre ud. Jeg synes ikke det er nødvendigt at gøre mere for at begrænse fordampningen hos denne plante. Jeg har oplevet at fugle roder i potterne, så derfor stiller jeg dem under et net. Når stiklingerne begynder at vokse kan man regne med at der er dannet rødder nok til at man kan overveje udplantning.

Her er en jeg lavede for 2-3 uger siden og plantede ud i dag. Jeg har skyllet den lidt for at vise rødderne. Normalt skal man selvfølgelig forstyrre rødderne mindst muligt når man planter dem.

Almindelig timian og mange andre krydderurter kan formeres på samme måde. Held og lykke.

af ·0 kommentarer

Hvilken kartoffelsort skal man vælge? Hvert forår laver vi et større forarbejde for at finde de helt rigtige sorter til årets sæson. Der skal selvfølgelig være en tidlig, som regel vælger vi også en der kan gemmes til ud på vinteren og ofte en tredje som kan et eller andet specielt. Vi foretrækker en kartoffelsort som er så sygdomsresistent som muligt og helt en de ikke har fast i supermarkederne.

Det er med andre ord lidt af en kabale vi har lagt inden turen går til planteskolen hvor vi så bliver ramt af virkeligheden. De har næsten aldrig fuldt hus af de kartoffelsorter vi ville have. Så må man jo improvisere. Det var sådan den rødskrællede Cerise havnede i jorden hos os.

Den er klar lidt efter de allertidligste sorter, men holder sig fint i jorden nu hvor tørken for længst har visnet toppen ned. Det røde skind er helt glat så de kommer næsten rene op af jorden. Kødet mere gult end hos de fleste kartofler og det har en fin konsistens og rigtig god smag.

Der er selvfølgelig kun en rigtig måde at gøre nye kartofler rene på.

Cerise er vel egentlig en salatkartoffel og den er rigtig fin at koge. Vi holder nu også meget af at ovnbage dem vendt i lidt olivenolie. Skrællen bliver lidt mere chokoladebrun og ser meget indbydende ud.