Hvorfor lave kompost? Ja, for det første så er det en måde at håndtere det organiske affald fra haven og evt. køkkenet. For det andet så er komposten et glimrende jordforbedringsmiddel som giver jorden en løs struktur og forbedrer jordens evne til at holde på vand. Sidst, men ikke mindst, så sørger komposten for de næringsstoffer som er bundet i haveaffaldet, kommer tilbage i jorden så de kan nære nye planter.

Der er mange måder at kompostere på. Her vel nok de vigtigste grundtyper som bruges i haver:

• Ormekompostering
  • Plantematerialet omsættes af kompostorm. Ofte benyttes en særlig plastbeholder.
• Den klassiske kompostdynge
  • Plantematerialet samles løbende i en dynge et diskret sted i haven. Her omsættes det langsomt af smådyr og mikroorganismer. Når man skal bruge komposten, graver man bare ned indtil man støder på noget som er tilstrækkeligt omsat.
• Varmkompostering
  • Plantematerialet omsættes af hurtigt voksende mikroorganismer. Herved opstår der temperaturer på 50-70, undtagelsesvis 80 ⁰C som i et vist omfang dræber ukrudtsfrø og plantesygdomme. Når temperaturen er faldet, lader man typisk materialet eftermodne i nogle måneder inden brug.

I dette indlæg vil jeg gennemgå hvordan vi foretager varmkompostering.

Først lidt teori

Det første man må gøre sig klart er, at varmkompostering er en proces som foretages på en gang. Man kan ikke opnå den høje temperatur ved at fylde på løbende med de mængder affald en almindelig have tilbyder. Tænk på det som et bål – man samler materiale, så bygger man det op for at få den bedste fysiske struktur, man sørger for at fugtigheden er rigtig og måske bruger man noget tændvæske til at sætte ekstra fut i det. På samme måde med komposten. Man bør have mindst en kubikmeter materiale og det skal hovedsageligt være let omsætteligt affald som f.eks. græsafklip, blade og ukrudt. En smule hækafklip kan gå an, men større grene vil jeg anbefale at man lægger i en kvasdynge for sig eller kører på genbrugspladsen. Er man meget opsat op at kompostere grene må de først kværnes til flis. I det hele taget er det en fordel at findele materialet, men det tager også rigtig lang tid så det ikke noget jeg normalt prioriterer ret højt. Når man sætter komposten op må man sørge for at der ikke er store lommer af materiale som kan bage sammen så der ikke kan komme luft til. Vær især opmærksom på græsafklip. Der skal heller ikke være lommer som er meget mindre kompakte end resten af dyngen (f.eks. hækafklip). Man må enten blande eller lægge materialerne på i tynde lag. Jeg laver altid lag af skiftevis materiale samlet over tid og friskt materiale. Jeg slår altid græs når jeg sætter kompost op og luger så meget jeg kan nå for at få friskt materiale. Når jeg har lagt et lag vander jeg det op med så meget vand som det kan holde på, vel omkring 200L til en kubikmeter kompost. Jeg bruger vand fra regnvandstønden for det er ikke så koldt som det fra hanen, men det er nu ikke strengt nødvendigt. Har jeg ukrudt som har nået at sætte frø prøver jeg at holde det for sig og placere det i midten af bunken når jeg sætter den op. Så kommer vi til tændvæsken. Det er sådan, at forholdet mellem kulstof og kvælstof (C/N forholdet) i materialet er afgørende for at få optimal vækst af mikroorganismerne og dermed den højest mulige temperatur. Ideelt skal det være mellem 25/1 og 30/1. Friskt græsafklip har et C/N forhold på ca 17/1 (overskud af kvælstof i forhold til det optimale). Frisk luget ukrudt ligger på 30/1, men mange materialer mangler kvælstof: friske blade: 40/1, visne blade 60/1, halm 128/1, træflis 641/1. Altså bør der ofte tilføres lidt ekstra kvælstof. Jeg bruger en almindelig plænegødning, NPK 15-3-10, fordi den er letopløselig, har et højt indhold af kvælstof og er ved hånden. Man kan også bruge den samme NPK gødning som til køkkenhaven, en ren kvælstofgødning som f.eks. kalksalpeter eller en hurtigt virkende organisk gødning (f.eks. fjerkrægødning). Hvad man nu har på lager som giver noget lettilgængeligt kvælstof. I praksis er det nok de færreste som kan beregne den præcise mængde, for det ville kræve en meget detaljeret viden om haveaffaldets sammensætning og vægt. Det må blive et skøn. Jeg har brugt 500 g plænegødning til lidt over en kubikmeter kompost, som består af mindst 2/3 visne blade og halm fra sidste års jordbær og højest 1/3 græsafklip og friskt ukrudt. Den mængde gødning svarer til dosis til 20 kvadratmeter græsplæne, hvilket er et langt mindre areal end jeg har tænkt mig at bruge komposten på. Man kan ikke sige at den mængde gødning man tilfører skal passe præcist til det areal man bruger komposten på, for på den ene side er der næringsstoffer i plantematerialet og på den anden side går der en del kvælstof tabt under processen. Det er dog et pejlemærke, at gødningsmængden ikke bør være større end dosis til det areal man spreder komposten på. Et andet pejlemærke er, at jo mere brunt og jo mere forveddet haveaffaldet, jo mere kvælstof skal der til. En dynge af rent, friskt urteagtigt ukrudt kræver ikke yderligere kvælstof. Undervejs i processen bør man stikke komposten om for at ilte materialet og for at sikre at så meget som muligt har været udsat for de høje temperaturer som dræber ukrudsfrø.

Beholderen

Vores kompostbeholder består af to kamre som måler 125*95*120cm (D*B*H). Hvis man har plads, vil jeg anbefale at man laver tre kamre. Et til at samle sammen i, et til at foretage selve komposteringen og et til at opbevare den færdige kompost indtil brug. Man skal dog ikke falde for fristelsen til at lave kamrene mindre end en kubikmeter for at få tre. Derfor har jeg kun lavet to kamre og så må vi leve med at der ikke altid er færdig kompost på lager. Kamrene er lavet ved at placere 75*75 mm stolper som punkterne på en ”sekser”. De er gravet ca. 75 cm ned i jorden for at give stabilitet. Siderne og bagsiden er beklædt med 10 cm brede brædder som der et par millimeter luft i mellem. Det lavede jeg med en malerpind som afstandsklods. Efter min mening er det nok til at komposten kan ånde. Foran er stolperne forbundet med en lægte for oven (den der ikke er malet). Den forhindrer at siderne bliver presset fra hinanden af komposten. Stolperne og brædderne er trykimprægneret træ som er beskyttet med Demidekk Ultimate og grunderen Visir. Jeg er tryg ved at bruge moderne NTR mærket trykimprægneret træ og træbeskyttelse. Hvis man er utryg ved den slags kan man bruge lærketræ. De to kamre er adskilt af en plade af støbekrydsfiner.

Som man kan se, er der tag over komposten. Det er måske lidt usædvanligt, men det tjener faktisk flere formål. For det første kan vi holde haveaffaldet så tørt at omsætningen er delvist på standby. Det gør at vi kan samle materiale over lang tid og få nok til at varmkompostere. For det andet forhindrer taget regnen i at udvaske næringsstofferne fra komposten. Taget er lavet så man kan slå det op og stå inde i beholderen og arbejde. Det er ikke strengt nødvendigt og vælger man denne løsning skal man huske sikkerheden. Taget skal sidde forsvarligt fast så det ikke river sig løs i en efterårsstorm og flyver rundt til fare for folk. Man skal også passe op at det ikke kan smække ned over en selv under arbejdet. Jeg har monteret det med tre kraftige hængsler bagtil som sidder direkte på stolperne. Foran sidder det med to kuffertbeslag som er lukket med en split. Pladerne til taget havde jeg til overs fra dengang jeg byggede haveskur. Det er metal trapezplader fra ProfilMetal. Kamrene kan lukkes delvist fortil med plader af støbekrydsfiner som passer ind i nogle udfræsninger på stolperne og holdes på plads med vridere.

Forløbet

Jeg havde udbragt færdig kompost fra det ene kammer i maj 2019. I det andet kammer havde vi samlet materiale siden engang sommeren før. Der var rigtigt mange blade fra efteråret og halm fra jordbærbedet. Der var selvfølgelig også lidt ukrudt og toppe af div. grøntsager fra køkkenhaven. Øverst i bunken er en del materiale som jeg har siet fra den sidste portion kompost. Dvs. stumper af grene, træflis og lignende som har sneget sig med i bunken og ikke nået at blive omsat. Grundlovsdag gik jeg i gang med at flytte materiale til det tomme kammer. Samtidig slog jeg græs (det var godt langt) og lugede på livet løs. Systemet var et lag på ca. 30 cm af det gamle materiale, vanding, så 5-10 cm grønt materiale og så forfra. Der blev tilført 1-2 spsk gødning ovenpå lagene af gammelt materiale inden vanding. Dog ikke til de to nederste lag, for vandingen får jo gødningen til at trække nedad og det skulle jo nødig sive neden ud. I alt blev der brugt 500g plænegødning. Opbygningen stod på frem til 10/6. På det tidspunkt var den nederste del af bunken begyndt at tage varme, så længere tid bør man nok ikke bruge på at sætte bunken op. Jeg løbende holdt øje med temperaturen med et jordtermometer som måler ca. 25 cm inde i bunken.

Temperaturen steg hurtigt til 68-70 ⁰C og var kortvarigt oppe på 75 ⁰C. Den 16/6 stak jeg bunken om. Temperaturen faldt kortvarigt til 30 ⁰C, men krøb op igen i løbet af et par døgn. Ved omstikningen duftede komposten lifligt at mødding og ammoniak. Overalt i komposten var der hvidt svampemycelium. Når jeg stikker om graver jeg det hele ud og sorter det i to bunker. Det der har været i midten og så det der har været i de yderste 20-30 cm hele vejen rundt. Så fylder jeg det ind igen så det der før var yderst kommer ind i midten. Om nødvendigt kan man også vande lidt, men kun lige det man skønner nødvendigt. Vand køler meget.

Hen over sensommeren blev komposten holdt fugtig, men ikke våd og det øverste lag blev vendt med en greb af og til. Temperaturen var nu faldet til omtrent omgivelsernes temperatur og materialet virkede meget omsat. Den fase kalder jeg eftermodning. Omsætningen fortsætter i langsommere tempo bla. med hjælp fra orm, biller og andre smådyr som flytter ind i komposten. Her i marts skulle jeg bruge lidt af komposten til at blande pottemuld. Jeg valgte at sigte den gennem et sold med en maskestørrelse på 10 mm. Det giver et meget godt indtryk af resultatet (se foto herunder). Man kan udbringe komposten som den er eller sigte den som jeg gjorde. Den grove kompost er udmærket under buske og stauder. I køkkenhaven og til potter foretrækker jeg den sigtede. Det grove materiale jeg sigter fra kommer jeg i den næste portion kompost.

Komposten er næppe helt fri for ukrudtsfrø, men de er blevet kraftigt reduceret. Jeg foretrækker at udbringe komposten oven på jorden, men har man en stiv lerjord som skal have førstehjælp kan man evt. indarbejde komposten ved gravning.