Hvorfor lave kompost? Ja, for det første så er det en måde at håndtere det organiske affald fra haven og evt. køkkenet. For det andet så er komposten et glimrende jordforbedringsmiddel som giver jorden en løs struktur og forbedrer jordens evne til at holde på vand. Sidst, men ikke mindst, så sørger komposten for de næringsstoffer som er bundet i haveaffaldet, kommer tilbage i jorden så de kan nære nye planter.

Der er mange måder at kompostere på. Her vel nok de vigtigste grundtyper som bruges i haver:

  • Ormekompostering
    • Plantematerialet omsættes af kompostorm. Ofte benyttes en særlig plastbeholder.
  • Den klassiske kompostdynge
    • Plantematerialet samles løbende i en dynge et diskret sted i haven. Her omsættes det langsomt af smådyr og mikroorganismer. Når man skal bruge komposten, graver man bare ned indtil man støder på noget som er tilstrækkeligt omsat.
  • Varmkompostering
    • Plantematerialet omsættes af hurtigt voksende mikroorganismer. Herved opstår der temperaturer på 50-70, undtagelsesvis 80 ⁰C som i et vist omfang dræber ukrudtsfrø og plantesygdomme. Når temperaturen er faldet, lader man typisk materialet eftermodne i nogle måneder inden brug.

I dette indlæg vil jeg gennemgå hvordan vi foretager varmkompostering.

Først lidt teori

Det første man må gøre sig klart er, at varmkompostering er en proces som foretages på en gang. Man kan ikke opnå den høje temperatur ved at fylde på løbende med de mængder affald en almindelig have tilbyder. Tænk på det som et bål – man samler materiale, så bygger man det op for at få den bedste fysiske struktur, man sørger for at fugtigheden er rigtig og måske bruger man noget tændvæske til at sætte ekstra fut i det. På samme måde med komposten. Man bør have mindst en kubikmeter materiale og det skal hovedsageligt være let omsætteligt affald som f.eks. græsafklip, blade og ukrudt. En smule hækafklip kan gå an, men større grene vil jeg anbefale at man lægger i en kvasdynge for sig eller kører på genbrugspladsen. Er man meget opsat op at kompostere grene må de først kværnes til flis. I det hele taget er det en fordel at findele materialet, men det tager også rigtig lang tid så det ikke noget jeg normalt prioriterer ret højt. Når man sætter komposten op må man sørge for at der ikke er store lommer af materiale som kan bage sammen så der ikke kan komme luft til. Vær især opmærksom på græsafklip. Der skal heller ikke være lommer som er meget mindre kompakte end resten af dyngen (f.eks. hækafklip). Man må enten blande eller lægge materialerne på i tynde lag. Jeg laver altid lag af skiftevis materiale samlet over tid og friskt materiale. Jeg slår altid græs når jeg sætter kompost op og luger så meget jeg kan nå for at få friskt materiale. Når jeg har lagt et lag vander jeg det op med så meget vand som det kan holde på, vel omkring 200L til en kubikmeter kompost. Jeg bruger vand fra regnvandstønden for det er ikke så koldt som det fra hanen, men det er nu ikke strengt nødvendigt. Har jeg ukrudt som har nået at sætte frø prøver jeg at holde det for sig og placere det i midten af bunken når jeg sætter den op. Så kommer vi til tændvæsken. Det er sådan, at forholdet mellem kulstof og kvælstof (C/N forholdet) i materialet er afgørende for at få optimal vækst af mikroorganismerne og dermed den højest mulige temperatur. Ideelt skal det være mellem 25/1 og 30/1. Friskt græsafklip har et C/N forhold på ca 17/1 (overskud af kvælstof i forhold til det optimale). Frisk luget ukrudt ligger på 30/1, men mange materialer mangler kvælstof: friske blade: 40/1, visne blade 60/1, halm 128/1, træflis 641/1. Altså bør der ofte tilføres lidt ekstra kvælstof. Jeg bruger en almindelig plænegødning, NPK 15-3-10, fordi den er letopløselig, har et højt indhold af kvælstof og er ved hånden. Man kan også bruge den samme NPK gødning som til køkkenhaven, en ren kvælstofgødning som f.eks. kalksalpeter eller en hurtigt virkende organisk gødning (f.eks. fjerkrægødning). Hvad man nu har på lager som giver noget lettilgængeligt kvælstof. I praksis er det nok de færreste som kan beregne den præcise mængde, for det ville kræve en meget detaljeret viden om haveaffaldets sammensætning og vægt. Det må blive et skøn. Jeg har brugt 500 g plænegødning til lidt over en kubikmeter kompost, som består af mindst 2/3 visne blade og halm fra sidste års jordbær og højest 1/3 græsafklip og friskt ukrudt. Den mængde gødning svarer til dosis til 20 kvadratmeter græsplæne, hvilket er et langt mindre areal end jeg har tænkt mig at bruge komposten på. Man kan ikke sige at den mængde gødning man tilfører skal passe præcist til det areal man bruger komposten på, for på den ene side er der næringsstoffer i plantematerialet og på den anden side går der en del kvælstof tabt under processen. Det er dog et pejlemærke, at gødningsmængden ikke bør være større end dosis til det areal man spreder komposten på. Et andet pejlemærke er, at jo mere brunt og jo mere forveddet haveaffaldet, jo mere kvælstof skal der til. En dynge af rent, friskt urteagtigt ukrudt kræver ikke yderligere kvælstof. Undervejs i processen bør man stikke komposten om for at ilte materialet og for at sikre at så meget som muligt har været udsat for de høje temperaturer som dræber ukrudsfrø.

Beholderen

Vores kompostbeholder består af to kamre som måler 125*95*120cm (D*B*H). Hvis man har plads, vil jeg anbefale at man laver tre kamre. Et til at samle sammen i, et til at foretage selve komposteringen og et til at opbevare den færdige kompost indtil brug. Man skal dog ikke falde for fristelsen til at lave kamrene mindre end en kubikmeter for at få tre. Derfor har jeg kun lavet to kamre og så må vi leve med at der ikke altid er færdig kompost på lager. Kamrene er lavet ved at placere 75*75 mm stolper som punkterne på en ”sekser”. De er gravet ca. 75 cm ned i jorden for at give stabilitet. Siderne og bagsiden er beklædt med 10 cm brede brædder som der et par millimeter luft i mellem. Det lavede jeg med en malerpind som afstandsklods. Efter min mening er det nok til at komposten kan ånde. Foran er stolperne forbundet med en lægte for oven (den der ikke er malet). Den forhindrer at siderne bliver presset fra hinanden af komposten. Stolperne og brædderne er trykimprægneret træ som er beskyttet med Demidekk Ultimate og grunderen Visir. Jeg er tryg ved at bruge moderne NTR mærket trykimprægneret træ og træbeskyttelse. Hvis man er utryg ved den slags kan man bruge lærketræ. De to kamre er adskilt af en plade af støbekrydsfiner.

Kompostbeholderen med et kammer tømt og et med materiale samlet over tid.

Som man kan se, er der tag over komposten. Det er måske lidt usædvanligt, men det tjener faktisk flere formål. For det første kan vi holde haveaffaldet så tørt at omsætningen er delvist på standby. Det gør at vi kan samle materiale over lang tid og få nok til at varmkompostere. For det andet forhindrer taget regnen i at udvaske næringsstofferne fra komposten. Taget er lavet så man kan slå det op og stå inde i beholderen og arbejde. Det er ikke strengt nødvendigt og vælger man denne løsning skal man huske sikkerheden. Taget skal sidde forsvarligt fast så det ikke river sig løs i en efterårsstorm og flyver rundt til fare for folk. Man skal også passe op at det ikke kan smække ned over en selv under arbejdet. Jeg har monteret det med tre kraftige hængsler bagtil som sidder direkte på stolperne. Foran sidder det med to kuffertbeslag som er lukket med en split. Pladerne til taget havde jeg til overs fra dengang jeg byggede haveskur. Det er metal trapezplader fra ProfilMetal. Kamrene kan lukkes delvist fortil med plader af støbekrydsfiner som passer ind i nogle udfræsninger på stolperne og holdes på plads med vridere.

Kompostbeholderen med åbent låg. Komposten er ved at blive sat op i det kammer som før var tomt.

Forløbet

Jeg havde udbragt færdig kompost fra det ene kammer i maj 2019. I det andet kammer havde vi samlet materiale siden engang sommeren før. Der var rigtigt mange blade fra efteråret og halm fra jordbærbedet. Der var selvfølgelig også lidt ukrudt og toppe af div. grøntsager fra køkkenhaven. Øverst i bunken er en del materiale som jeg har siet fra den sidste portion kompost. Dvs. stumper af grene, træflis og lignende som har sneget sig med i bunken og ikke nået at blive omsat. Grundlovsdag gik jeg i gang med at flytte materiale til det tomme kammer. Samtidig slog jeg græs (det var godt langt) og lugede på livet løs. Systemet var et lag på ca. 30 cm af det gamle materiale, vanding, så 5-10 cm grønt materiale og så forfra. Der blev tilført 1-2 spsk gødning ovenpå lagene af gammelt materiale inden vanding. Dog ikke til de to nederste lag, for vandingen får jo gødningen til at trække nedad og det skulle jo nødig sive neden ud. I alt blev der brugt 500g plænegødning. Opbygningen stod på frem til 10/6. På det tidspunkt var den nederste del af bunken begyndt at tage varme, så længere tid bør man nok ikke bruge på at sætte bunken op. Jeg løbende holdt øje med temperaturen med et jordtermometer som måler ca. 25 cm inde i bunken.

Aflæsning af jordtermometeret

Temperaturen steg hurtigt til 68-70 ⁰C og var kortvarigt oppe på 75 ⁰C. Den 16/6 stak jeg bunken om. Temperaturen faldt kortvarigt til 30 ⁰C, men krøb op igen i løbet af et par døgn. Ved omstikningen duftede komposten lifligt at mødding og ammoniak. Overalt i komposten var der hvidt svampemycelium. Når jeg stikker om graver jeg det hele ud og sorter det i to bunker. Det der har været i midten og så det der har været i de yderste 20-30 cm hele vejen rundt. Så fylder jeg det ind igen så det der før var yderst kommer ind i midten. Om nødvendigt kan man også vande lidt, men kun lige det man skønner nødvendigt. Vand køler meget.

Temperaturudvikling i komposten

Hen over sensommeren blev komposten holdt fugtig, men ikke våd og det øverste lag blev vendt med en greb af og til. Temperaturen var nu faldet til omtrent omgivelsernes temperatur og materialet virkede meget omsat. Den fase kalder jeg eftermodning. Omsætningen fortsætter i langsommere tempo bla. med hjælp fra orm, biller og andre smådyr som flytter ind i komposten. Her i marts skulle jeg bruge lidt af komposten til at blande pottemuld. Jeg valgte at sigte den gennem et sold med en maskestørrelse på 10 mm. Det giver et meget godt indtryk af resultatet (se foto herunder). Man kan udbringe komposten som den er eller sigte den som jeg gjorde. Den grove kompost er udmærket under buske og stauder. I køkkenhaven og til potter foretrækker jeg den sigtede. Det grove materiale jeg sigter fra kommer jeg i den næste portion kompost.

Et par skovlfulde 10 mdr gammel kompost sigtet gennem et sold. Til venstre og i min hånd er det fine materiale. Den lille bunke til højre er det grove materiale.

Komposten er næppe helt fri for ukrudtsfrø, men de er blevet kraftigt reduceret. Jeg foretrækker at udbringe komposten oven på jorden, men har man en stiv lerjord som skal have førstehjælp kan man evt. indarbejde komposten ved gravning.

                                                                                 (Indlægget indeholder reklame)

En af de få haveglæder vi har i årets første måneder er at planlægge sommerens køkkenhave og skaffe frø hjem. Vi køber både frø over nettet, i det lokale plantecenter og sommetider i supermarkedet. Nu, hvor der er god tid er det især det store udvalg på nettet vi koncentrerer os om. En af vores faste leverandører er britiske Thompson & Morgan. De har et virkelig stort udvalg og samtidig en topprofessionel kvalitet. Generelt kan man regne med at grøntsager som kan dyrkes i Storbritannien også kan dyrkes her. Man skal dog huske at deres sydligste egne er lidt lunere end her så skriver de at planten kræver ”a warm location” eller lignede er den nok ikke sikker i vores klima. Nogle frø har anbefalingen AGM (sommetider skrevet RHS AGM). Det står for ”Award of Garden Merit” og betyder at sorten er testet og fundet anbefalelsesværdig af det britiske haveselskab, Royal Horticultural Society. Det er et udmærket pejlemærke hvis man især går efter dyrkningssikre sorter. Det er dog ikke alle sorter som bliver afprøvet på den måde, så man skal ikke tro at en sort uden AGM mærket nødvendigvis er ringere.

Her er nogle af de frø vi har bestilt (Klik på links for billeder og mere info):

”Rainbow Beet” er et sortiment af rødbeder i forskellige farver. En af dem er vores yndlings gulbede, som vi har skrevet om tidligere (Her). En anden gammel kending er bolcherødbeden Chioggia som jo er rigtig flot og udmærket til ovnbagning mv. blot de ikke bliver for store. De andre sorter kender vi ikke, men vi er spændte på at prøve en hvid ”rød”bede for første gang.

Bolcherødbede og andre rødder til til ovnbagning.

I det hele taget kan vi godt lide forskellige farver på vores grøntsager. Derfor har vi også valgt grønkålen ”Midnight Sun” som leverer et flot spil mellem de lilla bladnerver og de grønne mellemrum. Vi har også valgt en anden sjov grønkål som skulle være særligt god til babyblade. Den hedder ”KX-1”.

Apropos bladgrønt, så vil vi klart anbefale evighedsspinat. Det er egentlig en bladbede, men den har ikke den rødbedeagtige smag og midterribben på bladet er meget mindre. Derfor kan den bruges præcis som spinat. Man høster af den løbende ved at tage de yderste blade lige som f.eks. pluksalat. På den måde giver den en lang sæson og et kæmpe udbytte. Vi har også bestilt en rigtig spinat, ”Mikado”, som ikke skulle være så tilbøjelig til at løbe i stok som andre spinat sorter (lad os nu se).

Har man børn skal der være ærter i haven. Vi har valgt en gammel kending, ”Jumbo”, som giver temmelig store og velsmagende ærter. For at strække sæsonen har vi også valgt ”Twinkle” som er en tidlig sort. I det hele taget er briterne gode til bælgfrugter. Specielt valske bønner (hestebønner, eng. broad bean) har de en stærkere tradition for og et flot udvalg. Vi valgte ”Jubilee Hysor” denne gang. Vi har tidligere haft succes med sorten ”Express”. I samme genre har vi bestilt edamame (soja) bønner ”Green Shell”. Her i landet er det vanskeligt at dyrke soja til modenhed, men vi håber det går noget lettere når de skal høstes grønne som edamame bønner. T&M har også et rigtigt flot udvalg af pralbønner (eng. runner beans) og stangbønner (eng. climbing bean), men dem springer vi over i år af pladshensyn. Her er nogle pralbønner vi dyrkede for et par år siden. Det er så vidt jeg husker sorten Firestorm. Navnet kommer af blomsterne, men selve bønnerne kan også være rigtigt flotte og værd at prale af. Farven varierer fra sort til sort.

Modne pralbønner

Pralbønner kan høstes grønne og koges med bælg eller man kan dyrke dem til modenhed som dem på billedet og bruge dem sammenkogte retter osv. som andre tørre bønner. Hvis man vil bruge dem grønne bør man gå efter dem der er ”stringless”, ellers har de en lidt irriterende sej streng som går i hele længden af bælgen.

Til sidst vil jeg lige nævne sukkermajsen ”Northern Extra Sweet”. Den har vi valgt fordi den anbefales nordlige områder og fordi den tilhører den gruppe man kalder super sweet majs. Dvs. at den holder sig sød og saftig længere uden at få den klistrede konsistens som kendetegner overmodne sukkermajs. Det er også planen at vi skal have farvede majs i år, men de indgår ikke i T&M’s sortiment så dem finder vi et andet sted.

Grønkål var en af de vigtigste grøntsager for jævne folk fra middelalderen og frem mod moderne tid. Faktisk kaldte man slet og ret køkkenhaverne for “kålhaver” i gamle dage. Grønkål kan jo holde sig på voksestedet langt ud på vinteren. På den måde blev den et vigtigt vitamintilskud i vinterkosten. Grønkålen blev spist som suppe, grødagtige sammenkog eller grønlangkål. Tilberedningen fremmer fordøjeligheden og gør at man rent praktisk kan overkomme at spise mere kål. Det var vigtigt dengang kålen var basiskost. Grønlangkålen har overlevet i to versioner, den sønderjyske og den vendsysselske, som begge spises til jul og ved vintertide. Jeg stammer fra Vendsyssel, så det er naturligvis den version jeg laver.

Man kan bruge enhver form for grønkål. Det betyder ikke noget om den er mere eller mindre kruset eller om man bruger en af de rødlige varianter (den røde farve forsvinder). Man kan selvfølgelig ikke bruge andre kåltyper, så bliver det en anden ret. Nogle mener at kålen helst skal have fået frost. Jeg synes måske nok at grønkål som har fået frost lugter mere af kål, men jeg synes altså ikke det gør nogen forskel for det færdige produkt. Grønkålen skal ikke være hakket og der skal være rigeligt af den. Her er bare en lille portion til to personer. Man kan sagtens lave alt det grønlangkål man skal bruge i løbet af vinteren på en gang i en suppegryde og fryse bollerne ned.

Rå grønkål til grønlangkål til to personer

Først skal kålen vaskes grundigt og rippes. Dvs at man fjerner den kraftige midtribbe. Det gøres bare med fingrene som vist på fotoet.

Sådan ribbes grønkål

De ribbede kål koges i en times tid i suppe. Traditionelt er suppen kogevandet fra skinke, hjemmelavet rullepølse eller lignende. Man kan altså også bruge en klar hønsekødssuppe. Når kålen er kogt godt mør står den og køler ned i suppen indtil den er kold nok til man kan få hænderne i. Så skal kålen krøstes. Dvs. tager kålen op med fingrene og former den til boller og presser suppen ud samtidigt. På den måde får man de grønkålsboller som også kan købes frosne. Den store skål grønkål jeg startede med blev til to boller på størrelse med en fersken. Bollerne kan fryses eller gemmes et par dage i køleskabet. Før brug hakkes de groft.

Grønlangkålsbolle (tv) og hakket grønlangkål (th).

Den hakkede kål “steges” i smør under omrøring i en passende stor gryde. Der tilsættes sukker, ca. en halv tsk pr bolle af denne størrelse, og steges lidt videre. Så skrues der lidt ned og tilsættes fløde. Man skal ikke være nærig med fløden, men der skal dog ikke bruges så meget at kålen bliver flydende. Kålen bliver på komfuret til fløden er varmet igennem, så smages til med salt og sukker inden servering.

Den færdige grønlangkål

Grønlangkål serveres traditionelt til medisterpølse, hamburgerryg og skinke. Jeg spiser den også gladeligt til flæskesteg og and.

I Vendsyssel er der nogle som bruger kanelsukker på grønlangkålen og det kan være anledning til livlig diskussion vendelboer imellem. Jeg for min del gemmer kanelen til risengrøden.

 

Pludselig er den der bare, nattefrosten. Man kan se hvordan den lige har kysset de mest udsatte sød kartoffelblade. Det betyder høsten af de sidste knolde ikke kan udsættes længere. Jeg har gravet dem op i dag og derfor er det også tid til at gøre lidt status over resultatet.

Frostskade på sød kartoffel blade

Carolina Ruby gav 1,5 kg i dag og der er høstet 300g tidligere, så 1,8 kg. Knoldene er ikke så store, men velformede og bestemt anvendelige.

Carolina Ruby

Beauregard gav 1,7 kg i dag og tidligere 500 g, så 2,2 kg. Knoldene er vel omtrent samme størrelse som Carolina Ruby

Beauregard

Beauregard var den letteste at høste fordi knoldene altid sad tæt samlet omkring den oprindelige stikling som man kan se på fotoet her under.

Beauregard plante

Sidst men ikke mindst, T65 gav 5,5 kg i dag og tidligere et kg, så 6,5 kg i alt. Den er med andre ord en klar vinder på udbyttet. Som skrevet tidligere, så synes jeg også den smager godt. Den største ulempe ved sorten, synes jeg, er at den sætter nogle af knoldene meget dybt. To spadestik nede i jorden har jeg fundet mange af dem. Det giver lidt ekstra motion når de skal op, men det betyder desvære også at man lettere kommer til at beskadige knoldene. En brækket knold kan sagtens bruges og holder sig nogen tid, men de skal selvfølgelig bruges først.

T65

Det skal siges at vi tidligere har set større knolde på både Beauregard og Carolina Ruby, men da havde de også en lille plastiktunnel over dem den første måneds-tid. Det tyder på at de kræver et lille ekstra varme “skub” for at yde optimalt. Det hører også med til historien at de er blevet trynet lidt af den kraftigt voksende T65 som stod i den midterste række.

 

 

Beauregard søde kartofler

I sidste weekend høstede vi jo de første søde kartofler (se her). I dag blev det så tid til at grave en sort mere op, nemlig Beauregard. Sorten har så vidt jeg er orienteret været hovedsort i USA i en årrække, men udbyttet af denne var nu kun det halve af den T65 vi høstede i sidste uge. To planter er selvfølgelig for lidt at konkludere noget ud fra, men det følger nu trenden fra sidste år så det tyder lidt på at T65 passer bedre til vores klima. Vi får se når vi får gravet dem alle op. Den største knold var 145 g. Igen det halve af sidste uges T65, men jo absolut en anvendelig størrelse. Det ville jo være en stor gulerod.

Sødekartofler på vægten

Dagens høst på vægten. Godt 500 g fra en plante.

 

Beauregard er orange som de søde kartofler man træffer i handlen (som nok faktisk ofte er netop Beauregard). Her kan man se farve forskellen. Øverst er det Beauregard, så en almindelig bagekartoffel og nederst T65.

 

Sammenligning af sødekartoflerne

Beauregard, alm. bagekartoffel og T65

 

Smagsmæssigt er T65 sødere end Beauregard og jeg synes den har en desideret sukkeragtig tone i smagen. Om det er godt eller skidt kommer nok i virkeligheden mest an på hvad man serverer den sammen med. Om der er balance i tingene.

 

T65 sød kartoffel knolde

I går høstede vi de første søde kartofler. Jeg valgte at starte med en plante af sorten T65 for de blev størst sidste år. Nu er det godt nok ved at blive så køligt at man nok ikke skal forvente den store yderligere vækst, men jeg tænker at de godt kan trække lidt fra toppen og ned i knoldene de næste par uger.

Planten havde tre knolde på hver ca. 300 gram og en på ca. 100. På fotoet ses to af de store, som ikke blev spist samme aften. I alt var der 1035 g knolde på denne ene plante. Det synes jeg er meget tilfredsstilende og jo nok udtryk for at vejret har været med de varmekrævende vækster. Især den varme sensommer tror jeg har gavnet de søde kartofler.

Læs om de forskellige trin i dyrkningen af søde kartofler i de tidligere indlæg:

Gang i de søde kartofler

Tag stiklinger af søde kartofler til udplantning nu

Plantning af søde kartofler

 

T65 er lys i kødet. Rå er den lidt gullig, nærmest som almindelige kartofler, ved tilberedning bliver den lidt mere grålig ligesom ovnbagte jordskokker. Smagen er mere sød end de orange søde kartofler man typisk ser i handlen.

Sweet Painted Hill majs

Sidste år fik vi nogle rigtig flotte sukkermajs ved at vælge en moderne, tidligt modnende, F1 sort (se her). I år har vi vovet os ud på lidt dybere vand og skaffet os et par lidt mere specielle sorter. Den ene, “Sweet Painted Hill”, gav de første kolber for et par uger siden og har fortsat masser af umodne kolber. De er noget mindre end de moderne sorter, men egentlig en meget fin portionsstørrelse. Det mest bemærkelsesværdige er dog de smukke farver. Farverne er selvfølgelig flottest på de rå kolber, men de tåler nu også kogning ret godt.

Kogte Sweet Painted Hill

 

Det er forresten besynderligt hvordan nogle kerner er rent gule og andre helt eller delvist rødlige eller blå (marmorerede). Det tænkte den eminente genetiker Barbara McClintock i slutningen af 1940’erne. Hendes studier af majs som denne ledte hende til den konklusion at der måtte findes DNA elementer som flytter rundt i genomet og på den måde “tænder og slukker” det gen som danner farven. Det var en revolutionerende tanke, som mødte meget modstand i samtiden. I dag er disse “hoppende gener” eller transposons et velbeskrevet fænomen og McClintock blev hædret med Nobelprisen for sin opdagelse i 1983.

Vi sender hende en tanke over aftensmaden.

Det er blevet tid til at høste de hvidløg vi satte i februar (se https://madoghaveliv.dk/saet-hvidloeg-i-koekkenhaven/). Sorten Vigor er af typen blødnakkede hvidløg som lægger sig ned når de er klar til at blive høstet. De kan godt tåle at stå en tid på pladsen, især hvis vejret er tørt, men det er selvfølgelig bedst at få dem taget op og tørret rigtigt.

Vigor hvidløg som er klar til høst

Vigor hvidløg som er klar til høst

Der var både store og lidt mindre løg i mellem, men alt i alt et ganske tilfredsstillende resultat når man også tænker på at hvidløgene ikke blev sat på det optimale tidspunkt (efteråret). Umiddelbart efter optagningen klipper vi rodnettet fra med saks og børster dem forsigtigt af uden at beskadige det yderste skind.

Alle de høstede hvidløg

Alle de høstede hvidløg

 

Derefter fletter vi hvidløgsranker. Som det ses i videoen herunder, er det ret simpelt at flette hvidløg: Kan man lave en fransk fletning, kan man også flette en hvidløgsranke.

Start med tre løg og flet dem et par gange. Herefter lægges et hvidløg til fletningen, og der flettes igen et par gange inden det næste løg lægges til. Jeg foretrækker at lægge alle løgene til i den samme side, men man kan også flette løg ind på begge sider. Når man synes at ranken er blevet lang nok (eller man ikke har flere hvidløg), fortsætter man med at flette toppene 15-25 cm. Fletningen kan afslutte på to måder: Enten ved at slå knude på selve fletningen eller ved at vikle et stykke af en løgtop rundt om fletningen. Herefter hænges hvidløgene til tørre inden de gemmes til vinterens simremad i spisekammeret.

Sød kartoffel stiklinger

Efter seks dage i vand er der nu fine rødder på sød kartoffel stiklingerne. Havde der været koldt i vejret kunne de sagtens stå i vand en uge mere, men nu er det faktisk lunt så jeg har besluttet at plante dem ud. Man skal heller ikke vente for længe, for de skal jo have tre måneder med masser af varme for at vokse optimalt. Selvom de elsker sol og varme kan de godt blive “solskoldede” når de kommer inde fra den beskyttede vindueskarm. Jeg planter sidst på eftermiddagen for at give dem lidt tid til at tilpasse sig.

Beddet blev gravet sammen resten af køkkenhaven i april og tilført lidt sand som stammede fra udskiftning af sandet en sandkasse. Vi har nemlig en meget leret jord og sandet er godt til at løsne den. Siden har det fået gødning, NPK 12-5-14 (100 g/m²), for et par uger siden. Inden plantningen har jeg gravet beddet igennem igen med en greb og kultiveret det for at få så løs jord som muligt. Under plantningen bruger jeg et trædebrædt for at undgå at komprimere jorden. Det er også en enkel måde at få nogenlunde lige rækker uden at rode med snor. Amerikanerne planter med 30-45 cm afstand i rækken og 90 cm mellem rækkerne. Jeg bruger 25 cm i rækken og 60 cm mellem rækkerne for de vokser jo ikke helt så kraftigt her og ja, så er jeg nok også lidt nærig med pladsen. Jeg går endda lidt tættere på naboerne, som er majs til den ene side og sojabønner til den anden, for jeg tænker godt sød kartoflerne kan krybe lidt ind under dem uden at genere. Til selve plantningen bruger jeg en almindelig plantepind og stikker dybt, ca. 20 cm. Stiklingen sættes i og jorden trykkes godt til omkring den. Pas på der ikke bliver et hulrum omkring den nederste del af stiklingen.

 

Plantning af sød kartoffel.

Efter plantningen har jeg vandet godt og lagt lidt kompost ud mellem rækkerne.

Sød kartoffel bed

Sød kartoffel bed

Nu er det snart juni og det er tid til de sidste manøvrer inden de søde kartofler skal plantes på friland. Ja, havde vi haft en lun og stabil maj kunne de med fordel have været plantet ud allerede. Se hvordan moderplanterne blev startet op her: https://madoghaveliv.dk/gang-i-de-soede-kartofler/. Moderplanterne har nu stået og vokset sig store i vindueskarmen og nu er tiden kommet til at lave stiklinger.

Moderplante

Moderplante af sød kartoffel “Carolina Ruby”

Der er ingen ben i at lave stiklingerne. Klip stumper på 20-30 cm af rankerne. Fjern bladene fra den nederste halvdel af stumperne og sæt dem i vand i et højt glas. Sæt glasset et lunt sted indtil roddannelsen er i gang og vejet er gunstigt for udplantning. Da plantes stumperne direkte i jorden ude.

Stiklinger

Sød kartoffel stiklinger

Det sværeste er nok at modstå fristelsen til at plante de store moderplanter ud. Bevares, det sker der heller ikke noget ved hvis man har plads, men man skal regne med at knoldene bliver skæve og sammenviklede fordi anlægene til dem allerede er dannet i potten. Stiklingerne derimod for mulighed danne dem frit i havejorden så de bliver pæne.