Lille humlebille

Sidste år såede vi lidt forskellige blomsterfrø i et hjørne af det der ellers er køkkenhave. Bl.a. røllike, som er toårig og altså først blomster i år. Røllikerne er en forædlet form som antager forskellige nuancer mellem helt hvid (som de vilde) og rød. Det er rigtig flot og så tiltrækker de også en masse insekter. Især er svirrefluerne vilde med dem og det jo dejligt for de holder bladlusene lidt i skak.

Nu er det ikke fordi jeg har meget forstand på insekter, men jeg har dog en fornemmelse for om jeg har set et dyr før. Krabaten herover har jeg ikke før. Efter lidt søgen på nettet har jeg fundet ud af at det drejer sig om “Lille humlebille”. Der findes også en “Stor humlebille”. De kan skelnes ved at på den øverste kant af dækvingerne oppe ved “nakken”. Den lille er gul her og den store er sort.

Den store er meget sjælden og den lille også ret sjælden, men i fremgang. Det er et af de insekter som rykker nordpå pga. det mildere klima. Den er vistnok set første gang i 1998. Selvom den er ny anses den ikke for at være invasiv eller på anden vis nogen trussel. Billen spiser af forskellige blomster mens larven udvikles i trøsket træ.

Vi vil gerne gøre noget for sommerfuglene i vores have. Man kan jo plante nogle blomster med masser af nektar som trækker sommerfuglene til. Det er udmærket og det gør vi også, men nok så vigtigt er det at tænke på sommerfuglenes larver. Ingen laver ingen sommerfugle. Nu er det sådan med sommerfugle at de ofte har helt bestemte planter på børnemenuen. Tænk f.eks. på kålsommerfuglen hvis larver lever af kål og evt. tallerkensmækker, men aldrig kartoflernes blade. Det handler altså om at sørge for at haven indeholder et bredt udvalg af disse værtsplanter for sommerfuglelarver. Der er flere steder man kan læse om det. Jeg har haft stor glæde af denne side: Danske Dagsommerfugle. Her kan man blandt andet læse at forskellige arter af perlemorsommerfuglene har violer som værtsplanter (med lidt variation i præcis hvilke violer der går an). Perlemorsommerfuglene har det ikke let og nogle er meget truede, men vi bor tilfældigvis i et område hvor et par af arterne stadig findes. De flyver ikke langt, så det lidt optimisk at tro på at de kommer her men vi har altså besluttet at de i hvert fald ikke skal komme forgæves. Vi skal have nogle violer. Hvis mange gør ligesådan kan vores haver jo fungere som trædesten for de truede dyr, så de kan bryde ud fra de små lokaliteter hvor de er tilbage. Det er i hvert fald min teori.

Det skulle vise sig noget vanskeligt at skaffe frø af de vilde violarter som er perlemorsommerfuglenes foretrukne. Det lykkedes dog at finde frø af martsviol . Det er egentlig en art som er indført som kulturplante, men den “godtages” dog af de fleste perlemorsommerfuglearter. Det er forresten også den man bruger til kandiserede violer, men det er en anden historie. Frøene fra Blomsterverden kom med posten for en månedstid siden. Som jeg stod der med frøbrevet må jeg indrømme at jeg følte mig lidt dum, for blomsten på pakken, indså jeg nu, har været i haven hele tiden. Et par steder i kanten af græsplænen og under hækken har vi små bestande af martsviol fra tidligere ejeres tid. Jeg har selvfølgelig set dem, men ikke lige tænkt nærmere over hvad de var for nogle.

Martsviol i vores have

Skaden er ikke større end at vi selvfølgelig sår de indkøbte martsvioler og planter dem der hvor vi havde planlagt. Jo flere jo bedre. Historien stopper imidlertid ikke her. Da jeg skulle til at omlægge vores jordbærbed til køkkenhave stod der sørme også de fineste små violer langs bedets bagkant. Disse violer var tydeligt anderledes end martsviolerne. Jeg har nu læst op på sagen og spurgt mig for på fugleognatur og jeg er efterhånden nogenlunde overbevist om at det skovviol selvom det er vanskeligt at udelukke den nærtstående kratviol.

En af violerne på fundstedet mellem ukrudt og citronmelisse
Farven på sporen bruges til at skelen skov- og kratviol. Hos skovviol er den mørkeblå/lilla mens den er hvid til svagt blå hos kratviol. Det er sporen som rører min tommelfinger.

I forhold til vores sommerfugleprojekt er det mildest talt et lykketræf at finde skovviol for den står øverst på menukortet. Det er lidt et mysterium hvor de egentlig kommer fra. Vi har haft dyrket jorden hvor de stod som køkkenhave og holdt nogenlunde rent mens der var jordbærbed. De må altså have sået sig der for nylig. Violers frø spredes af myrer, så det er ikke så mærkeligt at de dukker op nye steder, men der skal selvfølgelig være en bestand i nærheden. Vi kunne også finde yderligere et par eksemplarer blandt martsviolerne. Det tyder lidt på at de to violarter engang er plantet sammen af en tidligere ejer. Alternativt spreder de sig sammen rundt mellem haverne i vores kvarter. Det finder vi nok aldrig ud af.

De skovvioler som stod i køkkenhavejorden er nu flyttet til en plads hvor vi bedre kan passe på dem og forhåbentlig med tiden få mange flere.

Vi skal ikke undlade at opfordre til at man ikke indsamler planter i naturen. Køb i stedet frø og planter af martsviol, vild stedmoder og hvad i ellers kan finde af violer og stedmoderblomster.

Formodet skovviol på sin nye plads

Bi i timianplænen

Timianplænen blomstrer mere og mere, men har vist ikke toppet endnu. I løbet af de sidste par dage har bierne for alvor indfundet sig. Der vel omkring 10 bier pr kvadratmeter når det går bedst, for smalbladet timian har mange små blomster så der der er meget at komme efter. Det er vist nok ene honningbier. I hvert fald ser humlebierne ikke ud til at være interesserede. De har så til gengæld travlt i vores brombær og boysenbær. Jeg har bemærket at timianplænens blomstring falder rigtig godt sammen med rapsens afblomstring og det er jo heldigt for mangel på blomster efter rapsen er et af de problemer bierne kæmper med. Det bliver spændende at se hvor længe plænen blomster, men mon ikke den holder indtil hvidkløveren kan overtager bespisningen af bierne? Jeg tror det.

Timianplænen

Timianplænen grundlovsdag

Guldbasse larve

I forbindelse med at jeg har udbragt vores kompost er jeg stødt på rigtig mange af disse larver. De ligner jo gåsebillelarver som kan gøre en del skade i græsplænen, men det er det ikke for gåsebillelarver spiser levende rødder. Det finder de ikke finder i komposten. Det er derimod højest sandsynligt larver af grøn guldbasse som er en flot grøn bille. Larverne lever normalt af trøsket (nedbrudt) træ men tager sig også til takke med en kompostbunke. Den voksne bille spiser blomster af f.eks. skvalderkål, tidsel eller hyld. Den kan også finde på at spise en rose eller andet i haven, men det er yderst beskedne skader den udretter for billerne færdes alene.

Bringer man larverne ud med komposten bliver de en lækkerbisken for fuglene, men jeg vil nu foreslå at man tager nogle stykker fra og giver dem chancen for at føre slægten videre og bidrage til biodiversiten. De har brug for et sted hvor de kan gnaske løs i trøsket træ eller grov kompost uforstyrret i et par år. Det kan f.eks. være i en kvasbunke eller i en stor omvendt urtepotte med egnet materiale.

Guldbasser

Man kan vist godt se ideen – de lave grønne planter skal vokse sammen og danne et bunddække- og problemet -der er slet ikke planter nok. I dag vil jeg fortælle lidt om projektet og vise hvordan man selv kan lave flere planter.

Arten er krybende timian også kaldet smalbladet timian (Thymus serpyllum) og sorten hedder ”Magic Carpet”. I princippet er det vel en bunddækkeplante, men den er så lav at den nærmest ligner en græsplæne når den ikke blomstrer. I modsætning en græsplæne skal den dog ikke slåes og så er der jo det at den blomster. I den periode er den selvfølgelig ekstra smuk og samtidig giver den nektar til bier og sommerfugle. Der findes sågar et par sjældne sommerfuglearter hvis larver lever på timian. Krybende timian foretrækker en solrig plads med veldrænet jord, men det vigtigste for at få en fin plæne er nok at holde bedet helt frit for græs og andet ukrudt under etableringen.

Vi har valgt at anlægge timianplænen i forhaven hvor det er besværligt at komme om med plæneklipperen og hvor belægningen gør at vi ikke betræder plænen til daglig. Planterne blev sået sidste forår i sådan en flamingobakke med 60 små huller. Desværre kom nogle håndværkere i vejen for udplantningen som derfor først kunne finde sted i slutningen af august. På det tidspunkt havde planterne filtret sig godt sammen og plantningen blev en lidt ublid forestilling. Her i foråret var der ikke mange livstegn, men så begyndte nogle af dem stille og roligt at komme. Vi har vandet en lille smule for fremme væksten her i tørken. I dag har jeg lavet stiklinger til at fylde hullerne ud. Det er heldigvis meget nemt.

Klip nogle ca. 10 cm lange stængler af. Fjern bladene fra de nederste 2/3 ved at gnide stænglen mod vokseretningen.

Sommetider er stænglen allerede i gang med at sætte rødder. I så fald skal disse rødder selvfølgelig bevares.

Stiklingen plantes f.eks. i almindelig så og priklejord. Man kan også selv lave en jordbladning, men undgå jord som er tilsat meget gødning (pottemuld). Jeg synes det er nemmest at fylde potten diagonalt som vist, lægge stiklingen i og så fylde resten af jorden i. Man kan også bruge en større potte og plante dem i en cirkel ved først at lave en kegleformet fordybning i midten, lægge stiklingerne i og så efterfylde med jord.

Det er smart at sætte potterne i en bakke så man kan undervande dem. De skal stå i skyggen og må ikke tørre ud. Jeg synes ikke det er nødvendigt at gøre mere for at begrænse fordampningen hos denne plante. Jeg har oplevet at fugle roder i potterne, så derfor stiller jeg dem under et net. Når stiklingerne begynder at vokse kan man regne med at der er dannet rødder nok til at man kan overveje udplantning.

Her er en jeg lavede for 2-3 uger siden og plantede ud i dag. Jeg har skyllet den lidt for at vise rødderne. Normalt skal man selvfølgelig forstyrre rødderne mindst muligt når man planter dem.

Almindelig timian og mange andre krydderurter kan formeres på samme måde. Held og lykke.