Vi vil gerne gøre noget for sommerfuglene i vores have. Man kan jo plante nogle blomster med masser af nektar som trækker sommerfuglene til. Det er udmærket og det gør vi også, men nok så vigtigt er det at tænke på sommerfuglenes larver. Ingen laver ingen sommerfugle. Nu er det sådan med sommerfugle at de ofte har helt bestemte planter på børnemenuen. Tænk f.eks. på kålsommerfuglen hvis larver lever af kål og evt. tallerkensmækker, men aldrig kartoflernes blade. Det handler altså om at sørge for at haven indeholder et bredt udvalg af disse værtsplanter for sommerfuglelarver. Der er flere steder man kan læse om det. Jeg har haft stor glæde af denne side: Danske Dagsommerfugle. Her kan man blandt andet læse at forskellige arter af perlemorsommerfuglene har violer som værtsplanter (med lidt variation i præcis hvilke violer der går an). Perlemorsommerfuglene har det ikke let og nogle er meget truede, men vi bor tilfældigvis i et område hvor et par af arterne stadig findes. De flyver ikke langt, så det lidt optimisk at tro på at de kommer her men vi har altså besluttet at de i hvert fald ikke skal komme forgæves. Vi skal have nogle violer. Hvis mange gør ligesådan kan vores haver jo fungere som trædesten for de truede dyr, så de kan bryde ud fra de små lokaliteter hvor de er tilbage. Det er i hvert fald min teori.
Det skulle vise sig noget vanskeligt at skaffe frø af de vilde violarter som er perlemorsommerfuglenes foretrukne. Det lykkedes dog at finde frø af martsviol . Det er egentlig en art som er indført som kulturplante, men den “godtages” dog af de fleste perlemorsommerfuglearter. Det er forresten også den man bruger til kandiserede violer, men det er en anden historie. Frøene fra Blomsterverden kom med posten for en månedstid siden. Som jeg stod der med frøbrevet må jeg indrømme at jeg følte mig lidt dum, for blomsten på pakken, indså jeg nu, har været i haven hele tiden. Et par steder i kanten af græsplænen og under hækken har vi små bestande af martsviol fra tidligere ejeres tid. Jeg har selvfølgelig set dem, men ikke lige tænkt nærmere over hvad de var for nogle.
Skaden er ikke større end at vi selvfølgelig sår de indkøbte martsvioler og planter dem der hvor vi havde planlagt. Jo flere jo bedre. Historien stopper imidlertid ikke her. Da jeg skulle til at omlægge vores jordbærbed til køkkenhave stod der sørme også de fineste små violer langs bedets bagkant. Disse violer var tydeligt anderledes end martsviolerne. Jeg har nu læst op på sagen og spurgt mig for på fugleognatur og jeg er efterhånden nogenlunde overbevist om at det skovviol selvom det er vanskeligt at udelukke den nærtstående kratviol.
I forhold til vores sommerfugleprojekt er det mildest talt et lykketræf at finde skovviol for den står øverst på menukortet. Det er lidt et mysterium hvor de egentlig kommer fra. Vi har haft dyrket jorden hvor de stod som køkkenhave og holdt nogenlunde rent mens der var jordbærbed. De må altså have sået sig der for nylig. Violers frø spredes af myrer, så det er ikke så mærkeligt at de dukker op nye steder, men der skal selvfølgelig være en bestand i nærheden. Vi kunne også finde yderligere et par eksemplarer blandt martsviolerne. Det tyder lidt på at de to violarter engang er plantet sammen af en tidligere ejer. Alternativt spreder de sig sammen rundt mellem haverne i vores kvarter. Det finder vi nok aldrig ud af.
De skovvioler som stod i køkkenhavejorden er nu flyttet til en plads hvor vi bedre kan passe på dem og forhåbentlig med tiden få mange flere.
Vi skal ikke undlade at opfordre til at man ikke indsamler planter i naturen. Køb i stedet frø og planter af martsviol, vild stedmoder og hvad i ellers kan finde af violer og stedmoderblomster.
