Kvæde (Cydonia oblonga) må være det man sommetider kalder en ”glemt frugt”. I hvert fald er der mange som ikke kender den. Det er en skam, for det er et kønt træ som ikke er nær så plaget af plantesygdomme som mange andre frugttræer. Og så er der frugterne som dufter fantastisk af æble med et strejf af citron. Man kan spise kvæder som de er, men de har en garvesyreagtig bitterhed som de færreste nok lige umiddelbart vil bryde sig om. Det er først og fremmest tilberedt at kvæderne kommer til deres ret. Man kan vist bruge kvæder til stort set alt hvad man bruger madæbler til og specielt kan det anbefales at blande de to. Kvæderne gør blandingen mere aromatisk mens æblerne bidrager med saftighed og sødme. Man kan også bruge kvæder til kvædebrød (en slags frugtlæder) og kvædete. Det skal nævnes at kvæder ofte har en brunfarvning indeni som minder om den æbler får når de er blevet stødt. Det betyder ikke noget og er ikke udtryk for at frugten er beskadiget.

Der findes æblekvæder og pærekvæder som kun adskiller sig på frugtens form (gæt selv hvordan) og så er der japankvæder som er en helt anden art. Jeg skal ikke komme nærmere ind på japankvæde her. Vores kvædetræ er af sorten “Konstantinopel”.

Hos os er kvæden det sidste frugttræ som blomstrer og det er helt fint, for så er risikoen for frostskade på blomsterne ikke stor. I år, hvor mange må se langt efter æbler pga. sen nattefrost, har vi masser af kvæder. Vi er også mere ude i haven på den tid hvor kvæden blomstrer, så på den måde har vi mere glæde af dem.

Høsten af kvæder er også sen. Frugterne sidder små og dunede på træet hele sommeren for så at svulme op og blive mere glatte langt ud på efteråret. Vi har høstet kvæder i dag og lader dem nu eftermodne lidt indendørs.

Kurv med kvæder

Dagens høst

Pludselig er den der bare, nattefrosten. Man kan se hvordan den lige har kysset de mest udsatte sød kartoffelblade. Det betyder høsten af de sidste knolde ikke kan udsættes længere. Jeg har gravet dem op i dag og derfor er det også tid til at gøre lidt status over resultatet.

Frostskade på sød kartoffel blade

Carolina Ruby gav 1,5 kg i dag og der er høstet 300g tidligere, så 1,8 kg. Knoldene er ikke så store, men velformede og bestemt anvendelige.

Carolina Ruby

Beauregard gav 1,7 kg i dag og tidligere 500 g, så 2,2 kg. Knoldene er vel omtrent samme størrelse som Carolina Ruby

Beauregard

Beauregard var den letteste at høste fordi knoldene altid sad tæt samlet omkring den oprindelige stikling som man kan se på fotoet her under.

Beauregard plante

Sidst men ikke mindst, T65 gav 5,5 kg i dag og tidligere et kg, så 6,5 kg i alt. Den er med andre ord en klar vinder på udbyttet. Som skrevet tidligere, så synes jeg også den smager godt. Den største ulempe ved sorten, synes jeg, er at den sætter nogle af knoldene meget dybt. To spadestik nede i jorden har jeg fundet mange af dem. Det giver lidt ekstra motion når de skal op, men det betyder desvære også at man lettere kommer til at beskadige knoldene. En brækket knold kan sagtens bruges og holder sig nogen tid, men de skal selvfølgelig bruges først.

T65

Det skal siges at vi tidligere har set større knolde på både Beauregard og Carolina Ruby, men da havde de også en lille plastiktunnel over dem den første måneds-tid. Det tyder på at de kræver et lille ekstra varme “skub” for at yde optimalt. Det hører også med til historien at de er blevet trynet lidt af den kraftigt voksende T65 som stod i den midterste række.