af ·1 kommentar
Hel gulbede

Jeg gerne slå et slag for en overset grøntsag – gulbeder eller gule rødbeder om man vil. Botanisk set er det bare en farvevariant af den velkendte rødbede og dyrkningen adskiller sig ikke fra dyrkningen af almindelige rødbeder. Det er med andre ord en ret let grøntsag at dyrke. Hvordan smager den så? Ja, af rødbede og så alligevel… Jeg synes gulbederne er sødere og rødbedesmagen lidt mildere. Sagt med det forbehold at jeg selvfølgelig ikke har smagt alle rødbedesorter. Årsagen kan måske være at røde rødbeder i høj grad er forædlet med tanke på syltning hvor man jo skal bruge masser af farve og masser af rødbedesmag.

Skrællet gulbede

Skrællet og halveret gulbede

Gulbeder egner sig ikke til syltning. Farven bliver for trist og de er for milde til at give eddiken modspild. Til ovnbagning synes jeg til gengæld at gulbederne er langt de bedste og man kan også lave en rigtig god gul borsjtj af dem. De er i øvrigt også lettere at have at gøre med i køkkenet. De farver ikke alt hvad de kommer i nærheden af. Den mest almindelige sort er vist Burpees Golden. Den er udmærket, men jeg synes endnu bedre om Boldor. Sidstnævnte kan blive rigtig stor uden at blive træet eller på anden måde ringere af det. Fotos her er en Boldor.

af ·2 kommentarer
Hjemmedyrkede søde kartofler

Kan man dyrke søde kartofler i Danmark? Det spørgsmål stillede vi os selv for nogle år siden da vi faldt for denne velsmagende rodfrugt. Umiddelbart ser det vanskeligt ud. Søde kartofler er en tropisk art som ikke tåler frost og helst skal have over 100 dage med temperaturer mellem 21 og 29⁰C. I USA produceres de fleste i staterne North Carolina, Californien og Mississippi. På den anden side kunne vi også læse os til at forædlingen i USA har gjort det muligt at dyrke søde kartofler i de nordlige stater. I hvert fald på hobby basis. Dertil kommer, at man jo kan ”snyde” lidt og lave en plastic tunnel over dem i foråret. Vi besluttede os for at prøve.

Den første forhindring man møder når man vil dyrke søde kartofler, er at skaffe plantematerialet. I USA forhandles søde kartofler som stiklinger kaldet ”slips” i plantecentre og pr. postordre. Det er simpelthen et stykke af plantens overjordiske ranker evt. med en smule rødder som dannes når stykkerne sættes i vand. Så vidt vi ved er der ikke nogen danske planteskoler som tilbyder stiklinger på samme måde som i USA. Man har tre muligheder:

  1. Man kan prøve at spire en sød kartoffel fra grønthandleren. Fordelen er at de er lette at skaffe, ulempen er at det sandsynligvis ikke er en sort som er specielt egnet til nordligere himmelstrøg. Desuden kan det være svært at få knolde fra grønthandleren til at spire, måske fordi de behandles med et spirehæmmende middel. Hvis man vi prøve skal man starte tidligt, gerne i januar, så man kan få planten i god vækst og tage mange stiklinger midt i maj.
  2. Sommetider har vi set sød kartoffel planter i potter i plantecentrene. Det er ikke ideelt at plante dem på denne måde, for rødderne vokser jo i ring i sådan en potte og de spæde anlæg til knoldene dannes tidligt. Det betyder at knoldene kommer til at vokse som en knude. Kan man få fat i en pottet sød kartoffel inden midten af maj er det udmærket. Så kan man nå at lave sine egne stiklinger af dem.
  3. Endelig kan man være heldig at finde en planteskole et sted i EU som sælger rigtige sød kartoffel stiklinger og vil sende til Danmark.

Vi har prøvet alle ovennævnte metoder. I år bestilte vi stiklinger fra en engelsk planteskole. Vi valgte tre sorter: Carolina Ruby, Beauregard og T65. De ankom 6 juni hvilket var lidt ærgerligt for der var jo gået 3-4 uger forud hvor der var varmt nok til de kunne have etableret sig. Heldigvis var der godt med rod på dem da de ankom. Sådan så de ud:

Stikling

En af stiklingerne lige før plantning

Vi har jo haft en rigtig varm sommer så bortset fra den lidt forsinkede start har det været ideelt. Vi har ikke haft plastic over dem i år, men vi forvarmede jorden ved at lægge klar plastik ud et par uger i forvejen. Samme metode som man bruger til at fremelske de tidligste rigtige kartofler. Derudover har vi selvfølgelig vandet under tørken, for det er en tørstig afgrøde. Søde kartofler kryber hen ad jorden nærmest som vedbend:

Bed med søde kartofler

Sød kartoffel bedet i starten af september

For en uge siden høstede vi de første. Vi kunne ikke fornemme nogen knolde under T65. Måske ligger de dybere, måske er der ikke nogen. I hvert fald valgte vi at høste en Carolina Ruby og en Beauregard. Udbyttet var omtrent det samme. Ca. 200 gram knolde på hver plante. Et acceptabelt udbytte, men ikke det bedste vi har præsteret. Det er Carolina Ruby til venstre og Beauregard til højre.

Opravede søde kartofler

Opgravede søde kartofler Carolina Ruby (tv) og Beauregard (th)

Tilbage i 2014 var knoldene noget større, men disse er nu også først taget op i starten af november.

Kasse med sødekartofler

Vores søde kartofler i 2014

Vi noterer ned efterhånden som vi høster dem og vender tilbage med mere om udbyttet. Vi forsøger selvfølgelig også at gemme knolde så vi selv kan lave stiklinger til næste år. Det kommer der forhåbentlig også mere om. Den første høst blev brugt til et fad blandede bagte rodfrugter.

Fad med blandede rodfrugter

Sødekartofler med kartofler og rødbeder fra haven

af ·0 kommentarer

I dag har det ikke været havevejr, men derfor kan vi jo godt give en lille opdatering på tidligere omtalte projekter. Timianplænen er kommet i god vækst efter tørken er overstået. Nu begynder den at lukke sig nogle steder så man rigtigt kan se hvad det skal ende med. Vi er blevet spurgt om den kan holde til at man går på den. Det har vi af gode grunde ikke så meget erfaring med. Umiddelbart tror jeg ikke den kan holde til daglig betrædning som en græsplæne, men den kan godt holde til at en 3 årig hopper rundt på den en gang i mellem. Det kan duftes langt hen ad vejen skulle vi hilse og sige 🙂

Stiklingerne som jeg plantede ud 5 august (se https://madoghaveliv.dk/timianplaene/ ) er kommet i god vækst. De nye stiklinger jeg tog samme dag er alle fortsat i live, så jeg tænker de nok så småt har sat rødder. Jeg tror jeg vil plante dem ud i morgen.

I sidste weekend såede jeg grøntsager og miljøplanter i køkkenhaven ( https://madoghaveliv.dk/saa-i-august/ ). De første planter er allerede kommet op. Her er det radisser, men den første spinat er også kommet op. Forårsløg og vårsalat lader fortsat vente på sig. Blodkløveren er vist kommet – eller også er det mere rucola. Så det lover umiddelbart godt for den sene grøntsagshøst, men man kan selvfølgelig aldrig vide om vejret pludselig skifter.

Radisserække

Spinatrækkerne var blevet forstyrret af en kat som ikke kunne stå for den nyrevne jord. Jeg kan kun bebrejde mig selv, for jeg kender udmærket problemet og løsningen er sådan set bare at lægge et stykke trådhegn over jorden så de ikke kan grave. Det er ikke helt uproblematisk med katte i køkkenhaven fordi de kan smitte med toxoplasmose ( se https://www.ssi.dk/Service/Sygdomsleksikon/T/Toxoplasmose.aspx ). Heldigvis kan parasitten ikke overleve tilberedning.

af ·0 kommentarer

Så er det såtid! Hvad?? Indrømmet, det er svært at finde helt den samme eufori som når man sår de første frø i køkkenhaven efter en lang mørk vinter. Men det giver altså god mening at så i august. For det første så er der masser af ledig jord i køkkenhaven efterhånden som mange afgrøder er høstet (eller gået til i tørken). For det andet så er jorden lun og for første gang i lang tid lidt fugtig og der er antagelig et par måneder til at det ligefrem bliver frost. For det tredje så har jorden ikke godt af at lægge bar hen. Næringsstofferne udvaskes og en lerjord som vores bliver mere og mere kompakt.

Der er tre kategorier af planter som man kan så nu 1) grøntsager som bliver hurtigt færdige, inkl. grøntsager som kan bruges selv som unge planter. 2) grøntsager som kan overvintre og 3) miljøplanter, dvs. planter hvis formål er at opfange næringsstoffer og forbedre jordstrukturen. Det havde nok været en fordel for især den første kategori hvis de var blevet sået for to tre uger siden, men der har været alt for tørt så det var håbløst. Men nu har det regnet og der er ingen tid at spilde. Vi har en masse frø til overs fordi pakkerne tit er lidt større end vores behov og fordi vi let lader os friste af spændende frø. Derfor er den sene såning også en udmærket lejlighed til at få ryddet lidt op. Vi har været i gemmerne og fundet spinat, radiser og bladebeder som alle har en chance for at blive færdige i år. Vi har også fundet nogle forårsløg og vårsalat som kan overvintre og give noget tidligt grønt til foråret og endelig er der også nogle miljøplanter.

Hvor der før stod salat sår jeg nu blodkløver. Salaten har vokset rigtig godt og brugt af næringen i jorden, så jeg vælger at give jorden en pause med blodkløveren. Den vil danne et rodsystem over de næste måneder som holder jorden løs. Den kan også fiksere kvælstof ligesom andre kløverarter, men det bliver nu nok ikke til så meget i de kolde måneder. Hvis ikke jeg vender den ned i jorden først vil den blomstre til foråret. Planten er enåring og det er min erfaring at den er nem nok at slippe af med igen. Blodkløver kan man bare bredså og rive ned i jorden.

Ved siden af var der sået romainesalat som aldrig kom. Til gengæld dukkede der noget rucola vi dyrkede sidste år op igen. Den en nu i gang med tredje generation på eget initiativ. Her har jeg ikke gjort andet end at styre det lidt ved at fjerne gamle planter og kultivere rundt om så de ikke breder sig mere end jeg synes. Man kan lige så godt udnytte at nogle ting ordner sig selv i haven.

Alle de opgravede kartoffelrækker blev tilsået med spinat. Tørken gjorde en tidlig ende på kartoflernes vækst, så der skal nok være rigeligt næring tilbage til spinaten. Endnu mere næring er der sikkert hvor ærterne har stået og samlet kvælstof hele sommeren. Der har jeg sået forårsløg. Jeg har en masse frø fordi vi lod en række forårsløg overvintre fra 2016 til 2017 hvor de fik lov at blomstre og sætte frø. Derfor kan jeg frådse lidt og så en bræmme af forårsløg ca. en halv meter bred.

Ved siden af blev der sået bladbeder. De når nok ikke at blive ret store, men de er også bedst som babyblade synes vi. Det sidste der blev sået, var vårsalat til overvintring. Det har vi faktisk ikke prøvet før, så det er lidt spændende.

 

af ·2 kommentarer

Man kan vist godt se ideen – de lave grønne planter skal vokse sammen og danne et bunddække- og problemet -der er slet ikke planter nok. I dag vil jeg fortælle lidt om projektet og vise hvordan man selv kan lave flere planter.

Arten er krybende timian også kaldet smalbladet timian (Thymus serpyllum) og sorten hedder ”Magic Carpet”. I princippet er det vel en bunddækkeplante, men den er så lav at den nærmest ligner en græsplæne når den ikke blomstrer. I modsætning en græsplæne skal den dog ikke slåes og så er der jo det at den blomster. I den periode er den selvfølgelig ekstra smuk og samtidig giver den nektar til bier og sommerfugle. Der findes sågar et par sjældne sommerfuglearter hvis larver lever på timian. Krybende timian foretrækker en solrig plads med veldrænet jord, men det vigtigste for at få en fin plæne er nok at holde bedet helt frit for græs og andet ukrudt under etableringen.

Vi har valgt at anlægge timianplænen i forhaven hvor det er besværligt at komme om med plæneklipperen og hvor belægningen gør at vi ikke betræder plænen til daglig. Planterne blev sået sidste forår i sådan en flamingobakke med 60 små huller. Desværre kom nogle håndværkere i vejen for udplantningen som derfor først kunne finde sted i slutningen af august. På det tidspunkt havde planterne filtret sig godt sammen og plantningen blev en lidt ublid forestilling. Her i foråret var der ikke mange livstegn, men så begyndte nogle af dem stille og roligt at komme. Vi har vandet en lille smule for fremme væksten her i tørken. I dag har jeg lavet stiklinger til at fylde hullerne ud. Det er heldigvis meget nemt.

Klip nogle ca. 10 cm lange stængler af. Fjern bladene fra de nederste 2/3 ved at gnide stænglen mod vokseretningen.

Sommetider er stænglen allerede i gang med at sætte rødder. I så fald skal disse rødder selvfølgelig bevares.

Stiklingen plantes f.eks. i almindelig så og priklejord. Man kan også selv lave en jordbladning, men undgå jord som er tilsat meget gødning (pottemuld). Jeg synes det er nemmest at fylde potten diagonalt som vist, lægge stiklingen i og så fylde resten af jorden i. Man kan også bruge en større potte og plante dem i en cirkel ved først at lave en kegleformet fordybning i midten, lægge stiklingerne i og så efterfylde med jord.

Det er smart at sætte potterne i en bakke så man kan undervande dem. De skal stå i skyggen og må ikke tørre ud. Jeg synes ikke det er nødvendigt at gøre mere for at begrænse fordampningen hos denne plante. Jeg har oplevet at fugle roder i potterne, så derfor stiller jeg dem under et net. Når stiklingerne begynder at vokse kan man regne med at der er dannet rødder nok til at man kan overveje udplantning.

Her er en jeg lavede for 2-3 uger siden og plantede ud i dag. Jeg har skyllet den lidt for at vise rødderne. Normalt skal man selvfølgelig forstyrre rødderne mindst muligt når man planter dem.

Almindelig timian og mange andre krydderurter kan formeres på samme måde. Held og lykke.

af ·0 kommentarer

Hvilken kartoffelsort skal man vælge? Hvert forår laver vi et større forarbejde for at finde de helt rigtige sorter til årets sæson. Der skal selvfølgelig være en tidlig, som regel vælger vi også en der kan gemmes til ud på vinteren og ofte en tredje som kan et eller andet specielt. Vi foretrækker en kartoffelsort som er så sygdomsresistent som muligt og helt en de ikke har fast i supermarkederne.

Det er med andre ord lidt af en kabale vi har lagt inden turen går til planteskolen hvor vi så bliver ramt af virkeligheden. De har næsten aldrig fuldt hus af de kartoffelsorter vi ville have. Så må man jo improvisere. Det var sådan den rødskrællede Cerise havnede i jorden hos os.

Den er klar lidt efter de allertidligste sorter, men holder sig fint i jorden nu hvor tørken for længst har visnet toppen ned. Det røde skind er helt glat så de kommer næsten rene op af jorden. Kødet mere gult end hos de fleste kartofler og det har en fin konsistens og rigtig god smag.

Der er selvfølgelig kun en rigtig måde at gøre nye kartofler rene på.

Cerise er vel egentlig en salatkartoffel og den er rigtig fin at koge. Vi holder nu også meget af at ovnbage dem vendt i lidt olivenolie. Skrællen bliver lidt mere chokoladebrun og ser meget indbydende ud.

af ·1 kommentar

I går høstede vi de første sukkermajs. Det er virkelig en afgrøde som har nydt den varme sommer. Vi har selvfølgelig vandet dem lidt, men ikke så meget at det alene kan forklare at de har vokset så godt. De har tilsyneladende også selv været rigtig gode til at sende rødderne dybt ned og finde vand.

 

Sorten hedder Tatonka F1 og de smagte rigtig godt helt enkelt, kogte og serveret med smør og salt.

 

af ·0 kommentarer

I dag har vi plukket Jostabær eller Solstik som nogle kalder dem. Begge navne er afledt af solbær og stikkelsbær på hhv. tysk og dansk. Planten er nemlig en artshybrid mellem solbær, europæisk stikkelsbær og Oregon-stikkelsbær (Ribes divarcatum). Resultatet kan vist bedst beskrives som en solbærbusk på doping. Den vokser hurtigere og bliver væsentlig større end både solbær og stikkelsbær. I løbet af få år har man en busk som er to meter høj og endnu bredere. Bærrene minder mest om solbær men de noget større og mildere i smagen. Vi har erfaring for at de er rigtig gode til is, men i år skal vi eksperimentere lidt mere med dem. Jostabær er aldrig slået igennem i erhvervet, så de er ikke lette at købe sig til. Man må dyrke dem selv.

Vi kunne godt have plukket dem for en uge siden, måske tidligere, men de har holdt sig godt på busken. Bærrene sider i små klaser. Det gør plukningsarbejdet lidt nemmere. Der er heller ikke torne på busken, men de lange årsskud gør at bærrene sidder lidt ”begravet” i løvet.

Det blev til 2,3 kg i dag, men vi har kun plukket knap halvdelen.

af ·0 kommentarer

Vores havebord og stole var modne til en udskiftning. Det gav anledning til overvejelser. Det gamle sæt var havnet på græsplænen hvor det var i vejen hver gang der skulle slås græs, stod ustabilt og tog skade af jordkontakten. Hvorfor? Jo, vores hus er født med en hævet terrasse og dengang i 50’erne var alting vistnok mindre. I hvert fald passede havebordet ikke så godt på terrassen og for at gøre ondt værre bestod sættet udover bordet af to store, meget klodsede stole og en bænk.

Der skulle altså findes en ny havebord løsning som passede fod i hose til terrassen og samtidig ville vi gerne begrænse malerarbejdet fremadrettet. Vi kom frem til at den rigtige løsning ville være et solidt, oliebehandlet træbord med nogle lette caféstole eller lignede til. Havebordet besluttede vi at bygge selv for at få det lige som vi ville have det. Materialet blev sibirisk lærk, som skulle være rimeligt holdbart og pænere end det grønlige trykimprægnerede træ. Sibirisk lærk er desuden forholdsvis let tilgængeligt.

Materialerne var helt præcist:

4 stk terrassebrædder 32*125mm*4m

3 stk stolper 75*75mm*2,4m

2 stk maskinbolte (m12) med spændeskiver og Larsen dorn

Rustfrie skruer

Klar træolie til havemøbler F.eks. Træolie fra Malgodt (reklame link)

Endelige mål på bordet: H 75 cm, B 76 cm, L 200 cm

Stolperne brugte jeg til understellet, som består af to X bordben forbundet af en vandret afstiver. Terrassebrædderne er til bordpladen.

Bordbenene er fastgjort til afstiverne med maskinboltene og Larsen dornen. Når man bruger sådan en Larsen dorn er det selvfølgelig vigtigt at bore så de to kanaler til bolt og dorn mødes ret præcist. Hullet til dornen må hellere være lidt for dybt end lidt for kort for det kan være vanskeligt at få dornen ud igen hvis man er nødt til at bore hullet dybere. Man skal også huske at vende kærven udad så man kan dreje dornen i forhold til bolten.

Bordbenene er ikke samlet i en ret vinkel for så ville de blive for brede. I stedet er den vinklerne op/ned knap 80⁰ og højre/venstre godt 100⁰. På den måde kunne jeg lave bordbenene 72 cm høje og knap 70 cm brede.

Bordpladen består af seks terrassebrædder som er samlet med tre tværgående stykker af samme materiale. Endelig er der monteret to stykker terrassebrædder lodret øverst på bordbenene. Bordpladen hviler på disse, men er ikke skruet fast. Den ligger stabilt nok sådan og det er jo rart at kunne adskille havebordet lidt hvis det skal flyttes eller tages ind om vinteren. Det er en god ide at anbringe understellet på sin endelig placering og først derefter montere de to lodrette brædder i water. På den måde kan man rette eventuelle skævheder i bordet eller underlaget.

Når det er gjort, kan man lægge brædderne til bordpladen som man vil have dem og skrue de to yderste tværgående stykker fast nedefra. Kontroller at skruerne ikke er for lange. Høvlede brædder er ikke så tykke som producenten opgiver. De tværgående brædder som holder bordpladen sammen skal monteres helt opad de to lodretstående brædder. Når det er gjort, kan man vende bordpladen og montere det midterste tværgående stykke og evt. nogle flere skure i de to stykker som allerede er monteret. Så er havebordet klar.