Mayonnaise med estragon fra haven

Hjemmelavet mayonnaise er vildt lækkert, og det er faktisk ret enkelt at lave. Man skal blot sørge for at alle ingredienser har samme temperatur – ellers er der risiko for at den skiller!

Ingredienser

  • 2 pasteuriserede æggeblommer (1 bæger)
  • 1-2 tsk. hvidvinseddike
  • ca. 1½ dl vindruekerneolie
  • Salt
  • Peber
  • 5 gode stilke estragon fra haven

Fremgangsmåde

Bland æggeblommer og eddike i en lille skål.

Mens der piskes kraftigt (brug håndmixer) tilsættes olien langsomt – hav tålmodighed, hvis olien tilsættes for hurtigt kan mayonnaisen skille.

 

 

 

 

Når mayonnaisen er blevet tyk og lys (dog ikke helt hvid som den fra tube), smages den til med salt, peber og evt. lidt mere eddike.

De grove stilke fjernes fra estragonen, og bladene hakkes fint.

Den finthakkede estragon røres i mayonnaisen.

 

 

 

 

 

 

Mayonnaisen smager fantastisk på et stykke godt brød, i en sandwich med kylling eller til nye kartofler bagt i ovnen.

Velbekomme!

 


Warning: Missing argument 1 for cwppos_show_review(), called in /var/www/madoghaveliv.dk/public_html/wp-content/themes/flat/content-single.php on line 29 and defined in /var/www/madoghaveliv.dk/public_html/wp-content/plugins/wp-product-review/includes/legacy.php on line 18

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *