Engang var stikkelsbærret selvskrevet i enhver kolonihave eller frugthave på landet. I dag er stikkelsbær vist langt nede på listen når der anskaffes bærbuske og det er en skam, for der er en stor variation af stikkelsbærsorter som tilbyder forskellige smage, farver, sæson og formål. Vi har en del og jeg skal straks indrømme at der er gået lidt samlermani i det.

Her to af de gamle sorter. Den gule “Hönings früheste” stammer fra Tyskland og er fra omkring år 1900. Den var op gennem det 20’ende århundrede meget udbredt i private haver og anbefalet i de fleste havebøger. I dag kan den være vanskelig at opdrive. Vi fik den hjem fra Tyskland, men har siden hørt om en enkelt dansk planteskole som også har den (“De gamle sorter” v. Boi Jensen). Bærret er mildt og sødt og har den eksotiske, lidt kiwi-agtige, aroma man især oplever hos gule stikkelsbær. Et rigtigt godt bær at spise direkte fra busken. Det er en af de tidligste stikkelbærsorter. Vi har spist af den i ca. 3 uger og nu er det ved at være slut.

Den røde hedder “Whinham’s industry” og er endnu ældre. Den er fremavlet af mr. Robert Whinham i det nordlige England i 1835. Sorten fik stor udbredelse i hele Nordeuropa og var anerkendt for sin fine kvalitet. Tyskerne kender den som “Rote Triumphbeere”. Bærret er sødt med lidt mere syrlighed end Hönings früheste og en kompleks aroma der måske minder lidt om en meget koncentreret rød vindrue. Whinhams industry er også velegnet til marmelade mv.

For begge stikkelsbærsorter gælder at de er modtagelige over svampesygdommen “stikkelsbærdræber” som er en type meldug. Det er vel især derfor de er blevet fortrængt af nyere, resistente, sorter. Hos os er de heldigvis gået fri indtil videre selvom vi har smitten på andre buske. Stikkelsbærdræber er ikke så voldsom en sygdom som navnet antyder, men den ødelægger bærene og med tiden vel også busken hvis man ikke griber ind.

Det er blevet tid til at høste de hvidløg vi satte i februar (se https://madoghaveliv.dk/saet-hvidloeg-i-koekkenhaven/). Sorten Vigor er af typen blødnakkede hvidløg som lægger sig ned når de er klar til at blive høstet. De kan godt tåle at stå en tid på pladsen, især hvis vejret er tørt, men det er selvfølgelig bedst at få dem taget op og tørret rigtigt.

Vigor hvidløg som er klar til høst

Vigor hvidløg som er klar til høst

Der var både store og lidt mindre løg i mellem, men alt i alt et ganske tilfredsstillende resultat når man også tænker på at hvidløgene ikke blev sat på det optimale tidspunkt (efteråret). Umiddelbart efter optagningen klipper vi rodnettet fra med saks og børster dem forsigtigt af uden at beskadige det yderste skind.

Alle de høstede hvidløg

Alle de høstede hvidløg

 

Derefter fletter vi hvidløgsranker. Som det ses i videoen herunder, er det ret simpelt at flette hvidløg: Kan man lave en fransk fletning, kan man også flette en hvidløgsranke.

Start med tre løg og flet dem et par gange. Herefter lægges et hvidløg til fletningen, og der flettes igen et par gange inden det næste løg lægges til. Jeg foretrækker at lægge alle løgene til i den samme side, men man kan også flette løg ind på begge sider. Når man synes at ranken er blevet lang nok (eller man ikke har flere hvidløg), fortsætter man med at flette toppene 15-25 cm. Fletningen kan afslutte på to måder: Enten ved at slå knude på selve fletningen eller ved at vikle et stykke af en løgtop rundt om fletningen. Herefter hænges hvidløgene til tørre inden de gemmes til vinterens simremad i spisekammeret.

Blåfrugtet gedeblad, majbær eller honningbær. Der er lidt navneforvirring om bærbusken med det videnskabelige navn Lonicera caerulea. Vi plejer at kalde dem honningbær. Planten stammer fra det nordlige fjernøsten og dyrkningen af honningbær er et ret nyt fænomen. I Rusland og Japan har man dyrket den i et eller andet omfang siden det 19 århundrede, men det var først i 1990’erne at nogle pionerer begyndte at arbejde med planten i USA og Canada. Herfra bredte interessen sig også til Europa og i dag tilbyder de fleste planteskoler vel et par sorter af honningbær. Bærrets hovedattraktioner er et højt indhold af sunde anthocyaniner (de blå/lilla farvestoffer som også findes i blåbær, rødkål mv.), en smag som minder om blåbær og mindre krav til jordbunden end blåbær. Planten tåler ekstrem frost om vinteren og selv blomsterne kan tåle frost helt ned til -8°C. Dertil kommer at bærrene kan høstes tidligt, omtrent midt i jordbærsæsonen. Nogle skriver at de kan høstes i maj. Det er også rigtigt at de bliver blå allerede i maj, men de bliver nu sødere af sidde længere. I år har jeg ikke nået at høste dem før i dag. Det er ikke ideelt, men jeg må sige at de har holdt sig godt på busken.

Honningbær høstet i dag

Vi har tre sorter, Eisbär, Kalinka og Kamtschatica. De to første minder meget om hinanden, de har en opret vækst og meget tidlig blomstring og løvspring. Kamtschatica har en mere krybende vækst og har lidt senere blomstring og løvspring. Sidstnævnte trives bedst hos os, giver de fleste og største bær og har pænt løv længst. De to andre har en tendens til at blive lidt trætte at se på i løbet sommeren. Det er et kendt problem at nogle honningbærsorter stadig bærer præg af deres forfædres tilpasning til det sibiriske klima og derfor går i efterårs-mode alt for tidligt. Om det er det der gør sig gældende for to af vores planter ved jeg ikke med sikkerhed.

Fuglene er vilde med dem og derfor dækker vi dem med et net fra midt i maj og frem til høst. Det er derfor der rager nogle pinde op mellem buskene. De har holdt nettet fri af buskene.  Som sagt er dyrkningen af honningbær ret ny og derfor er der ikke så stort erfaringsgrundlag for hvordan den bedst dyrkes. Jeg har i hvert fald haft svært ved at finde god, evidensbaseret, information om dyrkningen af honningbær. Den er angiveligt ikke en surbundsplante som blåbær, men den har nu et højtliggende fint forgrenet rodsystem som minder meget om surbundsplanterne. Min fornemmelse er at de fortrækker en humusrig, lidt fugtig jord. Måske endda lidt til den sure side.Honningbærbuske

Honningbærbuske. Forrest tv Eisbär, bagerst tv Kalinka og th Kamtschatica.

Smagen minder en del om blåbær, mere intens synes jeg men også mere syrligt. Hvis man vil spise dem friske må man være forberedt på et bær som har lidt mere kant end blåbær. Tilberedt som f.eks. syltetøj smager de som en mellemting mellem blåbær, solbær og hyld. Det vælter frem med nye sorter i disse år og det skulle undre mig om ikke forædlerne gør sig store anstrengelser for at gøre honningbærene endnu sødere.

Et spændende bær som vi godt kunne tænke os at afprøve endnu flere sorter af.

Mieze Schindler jordbær

I dag har vi høstet de første Mieze Schindler jordbær. Det er en gammel jordbærsort som er forædlet af en Otto Schindler i Tyskland i 1920’erne og opkaldt efter hans kone. Det siger måske lidt om at Otto godt viste at han havde frembragt noget specielt. Sorten blev kendt i Tyskland for sin gode aroma og moderne kemisk analyse har da også fundet en god forklaring. Mieze Schindler indeholder aromastoffet methylanthranilate, som lidt forenklet er den væsentligste forskel på aromaen af jordbær og skovjordbær. Dvs. at Mieze Schindler har en aroma som leder tankerne hen på skovjordbær samtidig med at det er saftigt og sukkerholdigt som almindelige jordbær. Da det er en gammel sort er udbyttet ret beskedent og mest til at gå og snacke af, men nu hvor “hemmeligheden” er afsløret er der begyndt at komme nye sorter som også indeholder methylanthranilate.

Af andre specielle ting ved sorten skal nævnes formen, som er mere stump og bred end de moderne sorter. Hvis man trækker i det modne bær bliver blomsten siddende tilbage på planten. Det er smart hvis man straks skal bruge bærret, men det forringer selvfølgelig holdbarheden. Det er nok derfor man kun ser den egenskab hos de gamle sorter. Den breder sig lystigt med udløbere og kunne måske fungere som bunddækkeplante også.

Sidst, men ikke mindst, skal man være opmærksom på at sorten ikke er selvbestøvende. Man skal have en anden sort også. Bestøversorten skal helst være en remonterende eller middeltidlig sort for at sikre at de blomstrer samtidig. Hos os blomstrer den nogenlunde samtidig med Senga Sengana.

 

 

Bi i timianplænen

Timianplænen blomstrer mere og mere, men har vist ikke toppet endnu. I løbet af de sidste par dage har bierne for alvor indfundet sig. Der vel omkring 10 bier pr kvadratmeter når det går bedst, for smalbladet timian har mange små blomster så der der er meget at komme efter. Det er vist nok ene honningbier. I hvert fald ser humlebierne ikke ud til at være interesserede. De har så til gengæld travlt i vores brombær og boysenbær. Jeg har bemærket at timianplænens blomstring falder rigtig godt sammen med rapsens afblomstring og det er jo heldigt for mangel på blomster efter rapsen er et af de problemer bierne kæmper med. Det bliver spændende at se hvor længe plænen blomster, men mon ikke den holder indtil hvidkløveren kan overtager bespisningen af bierne? Jeg tror det.

Timianplænen

Timianplænen grundlovsdag

Sød kartoffel stiklinger

Efter seks dage i vand er der nu fine rødder på sød kartoffel stiklingerne. Havde der været koldt i vejret kunne de sagtens stå i vand en uge mere, men nu er det faktisk lunt så jeg har besluttet at plante dem ud. Man skal heller ikke vente for længe, for de skal jo have tre måneder med masser af varme for at vokse optimalt. Selvom de elsker sol og varme kan de godt blive “solskoldede” når de kommer inde fra den beskyttede vindueskarm. Jeg planter sidst på eftermiddagen for at give dem lidt tid til at tilpasse sig.

Beddet blev gravet sammen resten af køkkenhaven i april og tilført lidt sand som stammede fra udskiftning af sandet en sandkasse. Vi har nemlig en meget leret jord og sandet er godt til at løsne den. Siden har det fået gødning, NPK 12-5-14 (100 g/m²), for et par uger siden. Inden plantningen har jeg gravet beddet igennem igen med en greb og kultiveret det for at få så løs jord som muligt. Under plantningen bruger jeg et trædebrædt for at undgå at komprimere jorden. Det er også en enkel måde at få nogenlunde lige rækker uden at rode med snor. Amerikanerne planter med 30-45 cm afstand i rækken og 90 cm mellem rækkerne. Jeg bruger 25 cm i rækken og 60 cm mellem rækkerne for de vokser jo ikke helt så kraftigt her og ja, så er jeg nok også lidt nærig med pladsen. Jeg går endda lidt tættere på naboerne, som er majs til den ene side og sojabønner til den anden, for jeg tænker godt sød kartoflerne kan krybe lidt ind under dem uden at genere. Til selve plantningen bruger jeg en almindelig plantepind og stikker dybt, ca. 20 cm. Stiklingen sættes i og jorden trykkes godt til omkring den. Pas på der ikke bliver et hulrum omkring den nederste del af stiklingen.

 

Plantning af sød kartoffel.

Efter plantningen har jeg vandet godt og lagt lidt kompost ud mellem rækkerne.

Sød kartoffel bed

Sød kartoffel bed

Guldbasse larve

I forbindelse med at jeg har udbragt vores kompost er jeg stødt på rigtig mange af disse larver. De ligner jo gåsebillelarver som kan gøre en del skade i græsplænen, men det er det ikke for gåsebillelarver spiser levende rødder. Det finder de ikke finder i komposten. Det er derimod højest sandsynligt larver af grøn guldbasse som er en flot grøn bille. Larverne lever normalt af trøsket (nedbrudt) træ men tager sig også til takke med en kompostbunke. Den voksne bille spiser blomster af f.eks. skvalderkål, tidsel eller hyld. Den kan også finde på at spise en rose eller andet i haven, men det er yderst beskedne skader den udretter for billerne færdes alene.

Bringer man larverne ud med komposten bliver de en lækkerbisken for fuglene, men jeg vil nu foreslå at man tager nogle stykker fra og giver dem chancen for at føre slægten videre og bidrage til biodiversiten. De har brug for et sted hvor de kan gnaske løs i trøsket træ eller grov kompost uforstyrret i et par år. Det kan f.eks. være i en kvasbunke eller i en stor omvendt urtepotte med egnet materiale.

Guldbasser

Nu er det snart juni og det er tid til de sidste manøvrer inden de søde kartofler skal plantes på friland. Ja, havde vi haft en lun og stabil maj kunne de med fordel have været plantet ud allerede. Se hvordan moderplanterne blev startet op her: https://madoghaveliv.dk/gang-i-de-soede-kartofler/. Moderplanterne har nu stået og vokset sig store i vindueskarmen og nu er tiden kommet til at lave stiklinger.

Moderplante

Moderplante af sød kartoffel “Carolina Ruby”

Der er ingen ben i at lave stiklingerne. Klip stumper på 20-30 cm af rankerne. Fjern bladene fra den nederste halvdel af stumperne og sæt dem i vand i et højt glas. Sæt glasset et lunt sted indtil roddannelsen er i gang og vejet er gunstigt for udplantning. Da plantes stumperne direkte i jorden ude.

Stiklinger

Sød kartoffel stiklinger

Det sværeste er nok at modstå fristelsen til at plante de store moderplanter ud. Bevares, det sker der heller ikke noget ved hvis man har plads, men man skal regne med at knoldene bliver skæve og sammenviklede fordi anlægene til dem allerede er dannet i potten. Stiklingerne derimod for mulighed danne dem frit i havejorden så de bliver pæne.

Timian i blomst

Timianplænen er ved at lukke sig rigtigt fint og den er så småt begyndt at blomstre.

Den blev luget for to uger siden og det tror jeg er vigtigt, for timianen er kun nogle få cm høj og kan ikke konkurrere med kraftigere ukrudt. Når det er sagt, så kommer der mærkbart mindre ukrudt op efterhånden som timianen etablerer sig. Måske skyldes det simpelhen at vindbårne frø har svært ved at trænge gennem plænen ned til jorden. Men så længe der spirer noget frem må man luge ret nidkært og i hvert fald inden ukrudtet sætter frø. Til gengæld kan glæde sig over at lade plæneklipperen blive i skuret.

Timianplæne

Timianplænen lidt fra oven

Ser man nøje på plænen fremstår den som et patchwork af partier med mere eller mindre tætvoksende felter og felter som varierer lidt i blomstringstid. Det skyldes givetvis en vis genetisk variation i de frø plænen er start fra. Jeg synes egentlig det er pænt, men vil man have det anderledes kan man jo anlægge plænen med stiklinger fra en enkelt moderplante.

Langs to af kanterne har vi narcisser og tulipaner. De har blomstret flot, men er nu ved at takke. Inde på plænen er der allium “Purple Sensation”. De er også kommet igen og blomster lige nu. Desværre blev bladene meget hurtigt gule. Jeg gætter på at det skyldes det meget tørre vejr i april, men nu må se fremover. Det kan godt være de må finde andet hjem på sigt.

Læs hvordan plænen er anlagt her:

https://madoghaveliv.dk/timianplaene/

 

Løgplante

Sikken et forår det har været. Tørt og med en temperatur der har hoppet op og ned. Vores tidlige kartofler har fået toppen svedet af nattefrosten, men kommer nu stærkt igen. Værre er det med de tidlige jordbær hvor en sort plet midt i de fleste blomster vidner om frosten kommer til at koste på udbyttet her. Vi har heldigvis også senere sorter.

Frostskadede jordbærblomster

Jordbærblomster med frostskade

Vi har holdt igen med at så og udplante de mest varmekrævende afgrøder i køkkenhaven pga. de ustabile temperaturer og vi har også været forsigtige med at så små frø som dårligt tåler udtørring. En af undtagelserne er salat, som ikke kan spire når jorden bliver for varm. Her har vi sået og vandet.

Det er nu ikke kun derfor bloggen har være lidt stille her i foråret. Vi har nemlig også haft familieforøgelse. Nu skal der imidlertid til at ske noget i haven og så kommer der også gang i bloggen igen.

Løgplante

Løgplante til udplantning

I dag har jeg udplantet løg. Det er jo let og effektivt at købe en pose stikløg, men vi synes altså det er sjovere at dyrke dem fra frø. Udvalget af sorter er også større på den måde. Vi forspirer løg indendørs i slutningen af marts på samme måde som man gør med porer. Dvs. at de sås ret tæt i en bakke jord med 3-5 mm jord over. Et par dage inden udplantningen sættes bakken udendørs et sted hvor de ikke bliver udsat for direkte sol midt på dagen.

Ved udplantningen listes de enkelte løgplanter forsigtigt ud af jordklumpen med så meget rod som muligt og plantes med en håndsbredde i mellem. Til slut vandes godt, for de har ikke meget rod i udgangspunktet.

Udplantning af løg

Udplantning af løg

Hvidløgene som blev sat i februar https://madoghaveliv.dk/saet-hvidloeg-i-koekkenhaven/ kommer fint og bagved kan man lige se de forårsløg som blev sået i august https://madoghaveliv.dk/saa-i-august/.

Hvidløg og forårsløg

Hvidløg og forårsløg