(Indlægget indeholder reklame)

En af de få haveglæder vi har i årets første måneder er at planlægge sommerens køkkenhave og skaffe frø hjem. Vi køber både frø over nettet, i det lokale plantecenter og sommetider i supermarkedet. Nu, hvor der er god tid er det især det store udvalg på nettet vi koncentrerer os om. En af vores faste leverandører er britiske Thompson & Morgan. De har et virkelig stort udvalg og samtidig en topprofessionel kvalitet. Generelt kan man regne med at grøntsager som kan dyrkes i Storbritannien også kan dyrkes her. Man skal dog huske at deres sydligste egne er lidt lunere end her så skriver de at planten kræver ”a warm location” eller lignede er den nok ikke sikker i vores klima. Nogle frø har anbefalingen AGM (sommetider skrevet RHS AGM). Det står for ”Award of Garden Merit” og betyder at sorten er testet og fundet anbefalelsesværdig af det britiske haveselskab, Royal Horticultural Society. Det er et udmærket pejlemærke hvis man især går efter dyrkningssikre sorter. Det er dog ikke alle sorter som bliver afprøvet på den måde, så man skal ikke tro at en sort uden AGM mærket nødvendigvis er ringere.

Her er nogle af de frø vi har bestilt (Klik på links for billeder og mere info):

”Rainbow Beet” er et sortiment af rødbeder i forskellige farver. En af dem er vores yndlings gulbede, som vi har skrevet om tidligere (Her). En anden gammel kending er bolcherødbeden Chioggia som jo er rigtig flot og udmærket til ovnbagning mv. blot de ikke bliver for store. De andre sorter kender vi ikke, men vi er spændte på at prøve en hvid ”rød”bede for første gang.

Bolcherødbede og andre rødder til til ovnbagning.

I det hele taget kan vi godt lide forskellige farver på vores grøntsager. Derfor har vi også valgt grønkålen ”Midnight Sun” som leverer et flot spil mellem de lilla bladnerver og de grønne mellemrum. Vi har også valgt en anden sjov grønkål som skulle være særligt god til babyblade. Den hedder ”KX-1”.

Apropos bladgrønt, så vil vi klart anbefale evighedsspinat. Det er egentlig en bladbede, men den har ikke den rødbedeagtige smag og midterribben på bladet er meget mindre. Derfor kan den bruges præcis som spinat. Man høster af den løbende ved at tage de yderste blade lige som f.eks. pluksalat. På den måde giver den en lang sæson og et kæmpe udbytte. Vi har også bestilt en rigtig spinat, ”Mikado”, som ikke skulle være så tilbøjelig til at løbe i stok som andre spinat sorter (lad os nu se).

Har man børn skal der være ærter i haven. Vi har valgt en gammel kending, ”Jumbo”, som giver temmelig store og velsmagende ærter. For at strække sæsonen har vi også valgt ”Twinkle” som er en tidlig sort. I det hele taget er briterne gode til bælgfrugter. Specielt valske bønner (hestebønner, eng. broad bean) har de en stærkere tradition for og et flot udvalg. Vi valgte ”Jubilee Hysor” denne gang. Vi har tidligere haft succes med sorten ”Express”. I samme genre har vi bestilt edamame (soja) bønner ”Green Shell”. Her i landet er det vanskeligt at dyrke soja til modenhed, men vi håber det går noget lettere når de skal høstes grønne som edamame bønner. T&M har også et rigtigt flot udvalg af pralbønner (eng. runner beans) og stangbønner (eng. climbing bean), men dem springer vi over i år af pladshensyn. Her er nogle pralbønner vi dyrkede for et par år siden. Det er så vidt jeg husker sorten Firestorm. Navnet kommer af blomsterne, men selve bønnerne kan også være rigtigt flotte og værd at prale af. Farven varierer fra sort til sort.

Modne pralbønner

Pralbønner kan høstes grønne og koges med bælg eller man kan dyrke dem til modenhed som dem på billedet og bruge dem sammenkogte retter osv. som andre tørre bønner. Hvis man vil bruge dem grønne bør man gå efter dem der er ”stringless”, ellers har de en lidt irriterende sej streng som går i hele længden af bælgen.

Til sidst vil jeg lige nævne sukkermajsen ”Northern Extra Sweet”. Den har vi valgt fordi den anbefales nordlige områder og fordi den tilhører den gruppe man kalder super sweet majs. Dvs. at den holder sig sød og saftig længere uden at få den klistrede konsistens som kendetegner overmodne sukkermajs. Det er også planen at vi skal have farvede majs i år, men de indgår ikke i T&M’s sortiment så dem finder vi et andet sted.

Så er det såtid! Hvad?? Indrømmet, det er svært at finde helt den samme eufori som når man sår de første frø i køkkenhaven efter en lang mørk vinter. Men det giver altså god mening at så i august. For det første så er der masser af ledig jord i køkkenhaven efterhånden som mange afgrøder er høstet (eller gået til i tørken). For det andet så er jorden lun og for første gang i lang tid lidt fugtig og der er antagelig et par måneder til at det ligefrem bliver frost. For det tredje så har jorden ikke godt af at lægge bar hen. Næringsstofferne udvaskes og en lerjord som vores bliver mere og mere kompakt.

Der er tre kategorier af planter som man kan så nu 1) grøntsager som bliver hurtigt færdige, inkl. grøntsager som kan bruges selv som unge planter. 2) grøntsager som kan overvintre og 3) miljøplanter, dvs. planter hvis formål er at opfange næringsstoffer og forbedre jordstrukturen. Det havde nok været en fordel for især den første kategori hvis de var blevet sået for to tre uger siden, men der har været alt for tørt så det var håbløst. Men nu har det regnet og der er ingen tid at spilde. Vi har en masse frø til overs fordi pakkerne tit er lidt større end vores behov og fordi vi let lader os friste af spændende frø. Derfor er den sene såning også en udmærket lejlighed til at få ryddet lidt op. Vi har været i gemmerne og fundet spinat, radiser og bladebeder som alle har en chance for at blive færdige i år. Vi har også fundet nogle forårsløg og vårsalat som kan overvintre og give noget tidligt grønt til foråret og endelig er der også nogle miljøplanter.

Hvor der før stod salat sår jeg nu blodkløver. Salaten har vokset rigtig godt og brugt af næringen i jorden, så jeg vælger at give jorden en pause med blodkløveren. Den vil danne et rodsystem over de næste måneder som holder jorden løs. Den kan også fiksere kvælstof ligesom andre kløverarter, men det bliver nu nok ikke til så meget i de kolde måneder. Hvis ikke jeg vender den ned i jorden først vil den blomstre til foråret. Planten er enåring og det er min erfaring at den er nem nok at slippe af med igen. Blodkløver kan man bare bredså og rive ned i jorden.

Ved siden af var der sået romainesalat som aldrig kom. Til gengæld dukkede der noget rucola vi dyrkede sidste år op igen. Den en nu i gang med tredje generation på eget initiativ. Her har jeg ikke gjort andet end at styre det lidt ved at fjerne gamle planter og kultivere rundt om så de ikke breder sig mere end jeg synes. Man kan lige så godt udnytte at nogle ting ordner sig selv i haven.

Alle de opgravede kartoffelrækker blev tilsået med spinat. Tørken gjorde en tidlig ende på kartoflernes vækst, så der skal nok være rigeligt næring tilbage til spinaten. Endnu mere næring er der sikkert hvor ærterne har stået og samlet kvælstof hele sommeren. Der har jeg sået forårsløg. Jeg har en masse frø fordi vi lod en række forårsløg overvintre fra 2016 til 2017 hvor de fik lov at blomstre og sætte frø. Derfor kan jeg frådse lidt og så en bræmme af forårsløg ca. en halv meter bred.

Ved siden af blev der sået bladbeder. De når nok ikke at blive ret store, men de er også bedst som babyblade synes vi. Det sidste der blev sået, var vårsalat til overvintring. Det har vi faktisk ikke prøvet før, så det er lidt spændende.