I dag har vi plukket Jostabær eller Solstik som nogle kalder dem. Begge navne er afledt af solbær og stikkelsbær på hhv. tysk og dansk. Planten er nemlig en artshybrid mellem solbær, europæisk stikkelsbær og Oregon-stikkelsbær (Ribes divarcatum). Resultatet kan vist bedst beskrives som en solbærbusk på doping. Den vokser hurtigere og bliver væsentlig større end både solbær og stikkelsbær. I løbet af få år har man en busk som er to meter høj og endnu bredere. Bærrene minder mest om solbær men de noget større og mildere i smagen. Vi har erfaring for at de er rigtig gode til is, men i år skal vi eksperimentere lidt mere med dem. Jostabær er aldrig slået igennem i erhvervet, så de er ikke lette at købe sig til. Man må dyrke dem selv.

Vi kunne godt have plukket dem for en uge siden, måske tidligere, men de har holdt sig godt på busken. Bærrene sider i små klaser. Det gør plukningsarbejdet lidt nemmere. Der er heller ikke torne på busken, men de lange årsskud gør at bærrene sidder lidt ”begravet” i løvet.

Det blev til 2,3 kg i dag, men vi har kun plukket knap halvdelen.